Sankt Hans Aften |
Forretter:
Skræl aspargsene fra hoved mod rod og knæk den nederste træde ende af. Blancher aspargeserne i kogende vand ca. 3 minutter. Tag dem op og dryp dem af...
Se mere her
Tunen hældes i en sigte og dryppes af. 4 blade husblas udblødes i kold vand. Tun, groft revet løg, creme fraiche og saft fra citronen blendes. Caviar røres ud heri...
Se mere her
De friske ukogte rejer lægges i spilkogende vand ca. 2 minutter, tages op og dyppes i koldt vand og køles helt af. Rejerne pilles ved at først dreje hovedt af, dernæst brække benene fra hinanden og fjerne halen fra skallen...
Se mere her
Hovedretter:
Vi bruger ikke længere dåse men princippet er det samme. Kyllingen omkring 1200 g. stykket rengøres og gnides indvendigt med salt. Med en fjerkræssaks klipper du spidsen af lårene og vingerne. Fyld kyllingeholderen med enebær og urter...
Se mere her
Culotten afmærkes, i den spids, hvorfra den kan skæres på tværs af kødtrådene. Culotten skæres fra den afmærkede spids, lidt på skrå. (Culotten er ridset på den led, som den skal skæres). Det er lettest at se, hvordan culotten skal skæres for, imens den er rå. Sæt derfor et mærke (kødpind eller tandstikker) i den ende af stegen, hvorfra der kan skæres på...
Se mere her
Hvert spyd består af to stykker kød, 2 kvarte løg, 2 cherrytomater, 2 champignon, 2 stykker peberfrugt og 3 cocktailpølser, der fordeles pænt på spyddet. Der drysses med lidt peber og paprika. Risten smøres med olie og spyddene grilles...
Se mere her
Løget hakkes fint og hvidløget presses. Løg, hvidløg og worchestershire sauce tilsættes oksekødet. Det krydres med salt og peber efter behag. Lad det trække 30 minutter i køleskabet. Lad det herefter hvile udenfor køleskab i 20 minutter...
Se mere her
Rens fisken, skrab skællene og slim af med en kniv og fileter den så (eller få fiskehandleren til det). Læg ørredesiderne på et stort stykke allufolie og buk siderne op. Hak dild og rør det med smør og presset hvidløg. Fordel smørret på fisken og drys med salt og peber. Fordel skiver af citron oven på fisken. Grill fisken i ca. 30 min...
Se mere her
Rør mayonnaise sammen med creme fraiche, mælk og sennep. Pil løget, hak det fint og rør det i dressingen med klippet purløg. Hvis du bruger friske ærter skal de bare bælges. frosne ærter skal ikke optøes, de røres direkte i dressingen. Smag til med salt og peber...
Se mere her
Aftenen før blandes rub’en sammen, kødet grubbes med Dry rub, og ligges i en stegepose, overskydende Dry rub hældes ned i stegeposen. Stegeposen med nakkefileten lægges i en ildfast fad i køleskabet til næste morgen...
Se mere her
Kom nachos på et ildfast fad. drys revet ost ud over og varm det ved 200 grader C alm. ovn ca. 10 minutter til osten et smeltet. Server med salsa og/eller guarcamole...
Se mere her
Dessert:
Ægblommerne piskes med sukkeret, til de er lyse og skummende. Fløden piskes til skum og vendes i. Husblassen udblødes i koldt vand 10 minutter. Smeltes over vandbad og blandes med hyldeblomstsaften. Denne blanding vendes i...
Se mere her
Pisk æggeblommerne med sukker til en æggesnaps. Pisk fløden stiv og vend den i æggesnapsen. Vend nu den ufortyndet hyldeblomstsaften heri...
Se mere her
Lav en dej af æg, mel, salt og lidt mælk. Dyp blomsterne forsigtigt i dejen, og frituresteg dem til de er sprøde og lysebrune. Lad dem dryppe af på fedtsugende papir...
Se mere her
Jordbærrene renses, skæres i skiver. Sukker drysses henover. Makronerne knuses og kommes i dessertglas eller en skål så de dækker bunden. Portvin hældes henover. Jordbærrene fordeles henover...
Se mere her
Diverse:
Hæld hvidvin i en stor bowle og smag til med hyldeblomstsaft. Tilsæt tyndskåret citronskiver, citronmelisseblade og frosne jordbær lige inden servering...
Se mere her
Bland citronsyren med sukkeret, og opløs sukkeret (evt. rørsukker) i kogende vand. Hæld sukkerlagen over skærmene, læg låg på gryden og lad saften trække i køleskabet 4 dage...
Se mere her
Dejen deles nu i passende stykker (en lille knytnæve ca. 4-5 stk.) - Hvert stykke formes til en aflang pølse som rulles på snobrødspinden - husk at det skal dække spidsen på pinden så den ikke brænder - bages nu over glødebål eller gløder, til brødet er gyldent brunt og lyder hult når der bankes på det...
Se mere her
|
I bondesamfundet var St. Hans-bålet én af flere blusskikke. Der var også fx blus til pinse og bål Valborgaften, d. 30 april. Men efterhånden blev bålskikken kun knyttet til Sankt Hans aften. En af grundene kunne være kalenderreformen i år 1700. Kalenderen rykkede 11 dage frem. Og midt i det tidlige forår, kan forrykningen på ca. 2 uger have betydning for, om det var for koldt til at sidde ude om aftenen til bål - eller ej. Nogle steder brugte man ikke et egenligt bål men satte istedet ild til halmknipper, som blev svunget på lange stænger. Oprindeligt skulle både St. Hans og Valborg blus helst tændes med helt ny ild. D.v.s. med "vild ild" eller "nødild". Det er ild, som laves ved at gnide to træstykker mod hinanden. Nødild var et stærkt magisk middel. Hvis fx en kvægsygdom rasede, kunne man forsøge at slukke al ild på landsbyens ildsteder og lave nyt, der så blev bragt rundt til alle husstande. Måske kunne den nye ild rense ud, og gøre kål på sygdommen? På nogle museer findes "nødildstolper", der er brugt til at lave ny ild på. Det er bjælker med brandmærker, der viser, at de er blevet brugt til at lave den nye, magiske ild. Når bålet skulle laves med nødild hænger det sammen med, at det var et ondtafværgende middel. Dét bål, vi brænder til St. Hans, er ikke et "henrettelsesbål", men bondens skærmende blus. Det skal holde de onde kræfter væk, som var aktive i midsommernatten. Måske har der også været en forestilling om, at de marker som bålet oplyste, kunne blive særligt frugtbare og givtige. Denne idé nævnes bl.a. i en jysk præsteindberetning fra 1667. I mange tilfælde blev der lavet bålplads på gravhøje fra oldtiden, og så kunne lyset jo ses viden om. At brænde blus omkring midsommer er uden tvivl en ældre tradition i Norden I Olaus Magnus´ historie om de nordiske folk fra 1500-tallet, kan man fx se et træsnit, der forestiller en sommerfest, hvor der blusses. Men her står blusset som en tønde på en stang. Sankt Hans-heksen Skikken med at have en heksedukke på toppen af bålet, er ret ny. Det er først i slutningen af forrige århundrede, at spredte vidnesbyrd om heksefigurerdukker op. Og rigtigt almindelige bliver de først i løbet af vort århundrede. Bl.a. efter, at en gruppe tyske indvandrere havde gjort skikken kendt på Kalundborg-egnen i 1920´erne. At aflive halmdukker, der forestillede ubehagelige figurer, fx Vinteren, er dog en ret udredt idé, der også kendes fra andre årsfester og fra andre lande, fx Tyskland. Sankt Hans heksen optræder først i mellemklasse-miljøer, blandt skolefolk og på seminarier. Kombinationen Midsommervisen + heksen på bålet er også af nyere dato. Det er - såvidt vides -brugt første gang ved en midsommerfest, der fandt sted på Jelling seminarum ved århundredskiftet. Selve visen er noget ældre. Den stammer fra Holger Drachmanns "Der var en Gang", som blev opført på det Kongelige Teater i 1887. Selvom der ikke var heks på bondesamfundets St. Hans bål, havde heksen alligevel en placering i forhold til skikkene. I folketraditionen er der en generel opfattelse af, at hekse er særligt aktive på magiske helligaftener. De er fx ude for at samle ingredienser til deres trolddomsaktiviteter, eller rejser til heksemøde ved Troms Kirke, eller Bloksbjerg i Harzen. Ilden skal skræmme dem, og forhindre dem i at lande, hvor bålene brænder. Nogle steder mente man også, at man ved ilden kunne se heksene på deres færd. |
