Store Bededag
Når dejen er blank og smidig, dækkes den med et klæde og stilles til hævning et lunt sted i 45 minutter. Derefter slås dejen ned og formes til 12 lige store boller. Disse lægges i en bradepande, der måler ca. 23x33 cm...
Se mere her
Dejen røres på maskine. Vandet lunes til det er håndvarmt og hældes i røreskålen. Letmælk og fiberhusk tilsættes blandingen. Blandingen røres i 5 minutter så fiberhusk gelerer. Æggene tilsættes. Melsorterne, blød margarine, sukker, smuldret gær og krydderier tilsættes...
Se mere her
Kog hvedekernerne i vand ved svag varme under låg i ca. 15 min. Tag gryden af varmen og smelt smørret i de varme kerner. Tilsæt mælken og hæld blandingen i en røreskål. Tilsæt ymeren. Rør gæren ud heri...
Se mere her
Store bededag - En mangeårig traditionHar du undret dig over, hvorfor vi spiser varme hveder på Store Bededag? Bliv klogere på hvordan helligdagen opstod, og hvorfor vi holder fast i skikken med de lyse hvedeknopper.Hvorfor holder vi Store Bededag?Store Bededags historie stammer helt tilbage fra slutningen af 1600-tallet, nærmere præcist d. 27 marts 1686, hvor biskoppen Hans Bagger indførte en ekstraordinær bededag. Fridagen blev fastlagt til at være den fjerde fredag efter påske, hvilket betød, at alt skulle holdes lukket om fredagen. Boder, kældre og kroer fik desuden besked på at lukke kl. 18 aftenen før, da alle skulle møde op til gudstjeneste i kirken i soigneret og ædru tilstand. Det var hverken tilladt at arbejde, lege, spille eller rejse, før alle gudstjenester var overstået.Det bedre borgerskab i København startede en tradition med en spadseretur på volden aftenen før Store Bededag. Traditionen menes at gå tilbage til midten af 1700-tallet. I takt med at voldene i København blev nedlagt i midten af 1800-tallet, fortsatte gåturene ved Christianshavns Vold og Kastellet. I 1900-tallet startede en anden årlig “tradition” kaldet Store Bededagsslag ved Christianshavn Vold, som var et stort slagsmål mellem københavnske drengegrupper fra Christianshavn og Amager. Heldigvis satte Første Verdenskrig en stopper for Bededagsslaget, som aldrig genopstod. I dag vælger nogle fortsat at gå en tur torsdag aften, inden de skal hjem og have varme hveder, hvilket også er forståeligt. Hvem ønsker ikke at komme hjem til en lun hvedeknop med god kop kaffe eller te? Hvornår er Store Bededag?Store Bededag afholdes altid den fjerde fredag efter påsken. Helligdagen har derfor ikke nogen fast dato, som så mange andre helligdage.Varme hvederSkikken med at spise varme hveder Store Bededag kan dokumenteres helt tilbage til midten af 1800-tallet. Det har muligvis været en skik, som går endnu længere tilbage. Grunden til at man spiser varme hvedeknopper Store Bededag skyldes, at byens bagere, ligesom alle andre, skulle holde fri om fredagen pga. gudstjeneste. Derfor valgte bagerne at bage hveder aftenen før, så folk kunne købe dem og varme dem op om fredagen.I dag har traditionen med varme hvedeknopper dog udviklet sig til, at det er lige så normalt at spise dem friskbagte og lune torsdag aften, som hvis de spises om fredagen, på Store Bededag. Varme hveder opskrifterDen originale opskrift på varme hveder er meget simpel. Sidenhen er der kommet flere variationer til, såsom grove hveder og glutenfri hveder. Traditionen tro indeholder de famøse hvedeknopper kardemomme - et aromatisk krydderi hvis duft hurtigt breder sig i hele køkkenet, når hvederne bliver bagt. Nogle vælger også at eksperimentere med at tilsætte forskellige kerner, chokolade eller ingefær Men intet slår nu den klassiske opskriftFAQEr Store Bededag en helligdag?Ja, Store Bededag er en helligdag, som blev indført af biskop Hans Bagger tilbage i 1686. Dagen falder altid på den fjerde fredag efter påske.Hvad betyder Store Bededag?På Store Bededag har alle fri fra arbejde, så de har tid til at gå til gudstjeneste. Helligdagen stammer fra slutningen af 1600-tallet, hvor den blev indført af biskop Hans Bagger, som en ekstraordinær bededag.Hvad er Store Bededag?Store Bededag er en helligdag, hvis historie går helt tilbage til slutningen af 1600-tallet. Det var ikke tilladt at arbejde, lege eller have det sjovt før alle gudstjenester var overstået. Store Bededag falder altid på den fjerde fredag efter påske. |
