Fyldt kalvemørbrad med hummerhalesauce

Fyldt kalvemørbrad med hummerhalesauce, Opskrift, Alletiders, Kogebog
Antal: 1 Portioner

HovedretterRet : Hovedretter - Div hovedretter på grill

Hovedingrediens : Kalvekød - Kalvemørbrad

Ukendt oprindelseslandIndsendt :     

Ingredienser:
1000 g.kalvemørbrad
1 bæger hummerhaler i vand ca. 250 g. drænet
 
 Marinade:
6 spsk.sojasauce
4 spsk.sesamolie
2 spsk.hummerhalevand
1 tsk.peberblanding
 
 Hummerhalesauce:
25 g.smør
0.5 tsk.tørret estragon
6-8 safrantråde
1-2 spsk.kyllingfond
2 dl.appelsinjuice eller saft af 2 appelsiner
1.5-2 dl.piskefløde
 de resterende hummerhaler
 salt
 peber
1-2 tsk.sukker efter smag
1 spsk.smør til lige før servering
 
Opskrift:
Mørbraden pudses fint, og med en skarp kniv skærer du mørbraden op på langs, så du får plads til hunnerhalerne, i forlængelse af hinanden. Gem lidt hummerhaler til saucen. Mørbraden rulles forsigtigt sammen og snøres med madsnor. Marinaden røres sammen og hældes over mørbraden. Lad den marinere i ca. 1 time, evt. i en plasticpose i køleskabet. Gem marinaden til pensling under grilning.

Sauce:
I en gryde smeltes smør, tilsæt fond, appelsinjuice og estragon. Saucen koger ind i ca. 5 minutter. Herefter tilsættes piskefløde og safran. Saucen simrer ved meget svag varme ca. 15-20 minutter. Tilsæt de resterende hummerhaler, smag til med salt, peber og sukker. Saucen stilles til side, indtil mørbraden er klar.
Inden servering opvarmes sovsen og vendes med smør.

Ved grillen:
På en velsmurt rist brunes mørbraden på alle fire sider, i 2-3 minutter pr side. Over direkte varme. Pensl med den resterende olie/sojamarinade, når den vendes. Når mørbraden har den rigtige farve på alle sider, flyttes den til indirekte side, hvor den griller færdig i 15-20 minutter. Pensl med jævne mellemrum.





karakterer:
Opskriften er vist 29470 gange,
og udskrevet 1134 gange.

Bedømmelse af denne opskrift:
4.2    (16 stemmer)
1 2 3 4 5        
       (1=dårligst, 5=bedst)


Kommentar fra:

Kommentar:

Kommentaren skal godkendes før den bliver synlig
Kommentarer

Der er ikke tilføjet nogen kommentar til denne opskrift endnu