Kalvemedaljoner med porrer i safranfløde og spinat-pasta

Kalvemedaljoner med porrer i safranfløde og spinat-pasta, Opskrift, Alletiders, Kogebog
Antal: 4

HovedretterRet : Hovedretter - Diverse Hovedretter

Hovedingrediens : Kalvekød - Kalvemørbrad

Ukendt oprindelseslandKilde : Kødbranchens Fællesråd

Indsendt :      Red :

Ingredienser:
4 kalvemedailloner skåret af kalvemørbrad
 
1 spsk.smør
1 spsk.olie
 salt
 hvid peber
 
1000 g.frisk spinat
4-6 porrer
1 knsp.safran
2 dl.piskefløde
1-2 spsk.citronsaft
 
500 g.frisk pasta efter eget valg eller 300 g. tørret
 
Opskrift:
Fjern de grove stilke fra spinaten og skyl bladene til de er fri for evt. jord. Skær den øverste del af toppen af porrerne, skyl resten grundigt og skær dem i tynde ringe på 2-3 mm. Svits så porrerringene i en gryde i en spsk. smør, tilsæt safran og piskefløde og lad porrerne koge møre i ca. 10 minutter. Smag dem til med lidt salt og citronsaft.

Smelt smør og olie på en stegepande og brun kalvemedaillonerne ved rimelig høj varme. Skru ned og steg videre så medaillonerne får ca. 4-7 minutter på hver side, alt efter hvor tykke, de er, og om du vil have dem rosa eller gennemstegt. Krydr med salt og peber, tag medaillonerne af panden og kasser fedtstoffet.

Kog pastaen i en gryde med vand så længe, som der er angivet på emballagen. Hæld så vandet fra og kom de skyllede spinatblade ned i den varme pasta i gryden. Rør rundt i 1 minuts tid til spinaten er faldet sammen og krydr med salt og peber.

Server kalvemedaillonerne med porre i safranfløde og giv spinat-pastaen til.





karakterer:
Opskriften er vist 11039 gange,
og udskrevet 261 gange.

Bedømmelse af denne opskrift:
5    (3 stemmer)
1 2 3 4 5        
       (1=dårligst, 5=bedst)


Kommentar fra:

Kommentar:

Kommentaren skal godkendes før den bliver synlig
Kommentarer

  -   2005-01-01 01:01:01
Er utrolig lækker. Kan også laves med svinemørbrad