Fiskegryde med timiansauce
Hovedingrediens : TorskeFisk - Torskefilet uden skind Indsendt : |
|
|
Skær fiskefileterne i 4-5 cm brede stykker. Drys dem med salt. Kog et par dl letsaltet vand op i en gryde. Skræl gulerødder og majroer og skær dem i smalle bjælker. Skyl og nip bønnerne og skær dem i 2-3 cm lange stykker. Læg gulerødder og majroer i gryden med saltvand og kog dem 4 min, før bønnerne lægges i og grøntsagerne koges yderligere 4-5 min.
Hæld kogevandet fra. Smelt halvdelen af smørret i en gryde, der kan rumme fisken, læg den i gryden og dryp med citronsaft. Damp fisken under låg, til den har skiftet farve og er blevet mælkehvid. Det varer 5-8 min. Tag den op og hold den varm, tildækket på et varmt fad. Snit forårsløg (løgtop eller porre) fint og svits det kort i resten af smørret i en gryde, uden at det tager farve. Så frigøres smagen bedst. Kom fiskefonden i og læg så timian og den delte blegselleri i. Kog dette i 5-8 min. Tag timian og blegselleri op. Pisk fløde og maizenamel sammen og pisk det i fiskefonden. Kog saucen op. Smag til med salt og peber og lad den koge yderligere nogle min. Læg grøntsagerne i saucen i gryden og læg fisken forsigtigt ovenpå. Varm det hele igennem under låg, det varer ikke mange min, og servér straks. Tips: Både kartofler og løse ris klæ'r. Og tomatsalat med friskhakket basilikum eller dild. Næsten alle grøntsager kan bruges i retten. Retten kan også laves i et ovnfast fad. Læg fiskestykkerne i et smørsmurt fad på et leje af fintsnittede, svitsede forårsløg og de letkogte grøntsager. Dæk med timiansaucen, læg alu-folie løst over fadet og sæt det i ovnen en halv time ved 175°. |
|
Opskriften er vist 11733 gange,
og udskrevet 229 gange. Bedømmelse af denne opskrift: 4 (6 stemmer) |
|
Kommentarer Der er ikke tilføjet nogen kommentar til denne opskrift endnu |
Vælg den udskrift der passer dig bedst
Den skrabede, som er uden kommentar og uden beregning.
Den HELT skrabede, som er uden kommentar, uden beregning og uden billede.
Meget stor skrift
Den midellange, uden kommentar men med evt. beregning
Den lange, med både evt. beregningen og kommentarer, kan fylde mange sider
Hvis du kun skal bruge liste med ingredienserne