Hvide tirsdag

Pandekager, gammeldags
Bag pandekagerne lysebrune i smør på panden. Der bliver 8-12 pandekager alt efter pandens størrelse. 12 stk. med pande på 19 cm. i diameter...
Se mere her
Æggesøbe
Æggeblommer og sukker piskes hivde. Mel og mælk røres i. Øllen koges op, og når det bruser hældes æggeblandingen i, og koges med et øjeblik. Retten spises - søbes - med ske...
Se mere her
Bollemælk
2 liter mælk varmes på komfuret, et par kanelstænger eller fintrevet citronskal tilsættes. Når mælken koger tilsættes Trilleboller - Brødboller...
Se mere her
Trilleboller - Brødboller
Brødet afskorpes og rives på et rivejern. Dejen rørs sammen af brød, æg, mel, salt, sukker, kanel, smeltet fedtstof og så meget suppe at dejen bliver fast og sammenhængende...
Se mere her

Hvide tirsdag

Hvide tirsdag er kendetegnet for at være den sidste dag inden fasten. På denne dag spiste man hvidt brød og udnyttede alle de hvide ingredienser - deraf navnet. Det gjaldt om at rydde ud i køkkenskabet, så mel, sukker og andre hvide ingredienser ikke stod og blev for gamle i den 40 dage lange faste. Det var nemlig ikke tilladt at spise hvide ingredienser i fasten. Helt frem til 1900-tallet blev hvedebrød anset som værende en fin spise, der kun blev serveret ved særlige lejligheder. Hvedemel og sukker var dyre ingredienser, og æg var ikke særlig udbredt om vinteren. Derfor var det vigtigt, at intet gik til spilde. Det var tradition at spise varm mælk og æggesøbe med hvedebrød eller boller (bollemælk) inden fastens start. I dag er hvid tirsdag bedre kendt som pandekagedagen, som efterhånden er blevet til en international begivenhed.

Askeonsdag - fastens start

Efter hvide tirsdag kommer askeonsdag, som er fastens begyndelse. Her skulle alle møde op i kirken med aske i håret og ansigtet. Skikken blev dog ændret til, at præsten i stedet dyppede sin finger i asken og tegnede et kors i panden på hver enkelt kirkegænger. Under denne seance ville præsten sige “menneske, du er kun aske”. Asken havde til formål at gøre menneskene mere ydmyge og fromme i fastetiden. Da reformationen indtraf, blev askekorset afskaffet, men navnet askeonsdag blev bevaret.

Fastelavnsugens sidste dage blev blot kaldt for torsdag, fredag og lørdag i hvedebrødsugen. At disse dage ikke havde specielle navne kan skyldes, at den rigtige festtid nu var forbi.

Pandekagedagen - en international begivenhed

Der er ingen fast dato for den internationale pandekagedag. Dog falder dagen altid på den første tirsdag efter fastelavn. Pandekagedagen er særlig populær i de engelsktalende lande, hvor dagen kaldes for Pancake Day eller Shrove Tuesday. I England er der tradition for at afholde et pandekageløb, mens man løber gennem gaderne med en stegepande i hånden i forsøg på at vende en pandekage i luften. Det er forskelligt fra land til land, hvordan man fejrer pandekagedagen. I nogle lande spiser man i stedet doughnuts, berlinere og semlor.

Mangler du en god opskrift på gammeldags pandekager? Så finder du den bedste opskrift her hos Alletiders Kogebog.