And og flæskesteg i samme ovn

2002-12-15
Spørgsmål fra   :  Hanne hansen

I opskriften indgår bl.a   :  Hjælp! Min familie vil have både and og flæskesteg juleaften. Hvordan laver man begge dele i en ovn? Desuden vil jeg frygtelig gerne med i kirke om eftermiddagen. Kan jeg det?

Bemærkninger   :  



Svar   :  
Hej Hanne

Du kan godt stege både and og flæskesteg over samme bradepande bare ovnen er stor nok, så bliver fedtet godt nok blandet sammen, men det sker der nu ikke det store ved.

Men jeg ville nu nok selv vælge at stege anden dagen før, så slipper man for at stå og bøvle med at partere en varm and, og måske være uheldig at fedte sit fine tøj til.

Steg anden som du plejer eller vælg en opskrift her på siden

Genopvarmning af and i almindelig ovn:
Forvarm ovnen til 180 grader. Sæt det foliedækkede fad ind midt i ovnen. Steg i 20 minutter. Tag kødet ud af ovnen og skru op på 250 grader. Pensl kødet med andefedt. Læg nu kun folie over fyldet. Sæt fadet midt i den varme ovn i 10 minutter til kødet er gennemvarmt og skindet sprødt.

Ved genopvarmning skal anden have så kort tid som muligt i den varme ovn for at bevare saft og smag. Derfor er ovnen nødt til at være forvarmet.

Se mere udførlig forklaring her

Flæskestegen kan så langtidssteges ved max 170 grader, og der skal du beregne 2½ time pr. kg. svinekød, stegen skal sættes ind i en kold eller ikke for varm ovn.

Saucen kan også sagtens laves færdig dagen før og varmes inden servering.

Velbekomme og god jul

Per



Se flere spørgsmål og besvarelser her.