jeg leder efter opskrifter på blendede supper, jeg kan hælde på flaske og spise som madpakke.

2010-08-13
Spørgsmål fra   :  Peter

I opskriften indgår bl.a   :  jeg leder efter opskrifter på blendede supper, jeg kan hælde på flaske og spise som madpakke.

Bemærkninger   :  
suppen må gerne smage godt, men skal helst være så sund som muligt.


Svar   :  
Hej Peter

Det er super nemt at lave blendede supper, og kun fantasien sætter grænser for hvad du kan anvende.

Når jeg laver blendede supper starter jeg altid med at sautere 1 stort løg, et par fed hvidløg og evt. en gullerod i olivenolie (bruger jeg ting som bladselleri, porre og lignede grøntsager sauteres disse sammen med løg). Herefter tilsætter jeg grøntsager i tern (f.eks. kartofler, pastinak, persillerod, brocoli inklusiv stok, tomater eller hvad jeg nu har på lager), hælder kogende vand på (fra min el keddel) til det dækker, en boullion terning pr 1/2 l vand. Så lader jeg suppen koge i 15-20 minutter, til alle grøntsagerne er møre, tager suppen af varmen og blender med en stavblender og smager til med salt og peber. Bliver suppen for tyk justeres den med vand (eller fløde).

Hvis det ikke ligefrem er en "tøm skabet" suppe, holder jeg mig til 2-3 af forskellige grøntsager, for at få en renere smag af de enkelte grøntsager.

Suppen er fryseegnet, så du kan med fordel lave store portioner.

God fornøjelse
:o) Ask



Se flere spørgsmål og besvarelser her.