|
fiskelagkage2010-07-11 Spørgsmål fra : Lis Iversen
I opskriften indgår bl.a : bundene er lignende fransbrødsdej
fyld evnt. tunmusse og rejer
smager bare godt
Bemærkninger :
Svar : Hej Lis
Det må næsten være denne opskrift du søger:
Rundt sandwichbrød:
2½ dl mælk,25 g gær,1 tsk salt,1 spsk sukker,25-50 g smør,1 æg,ca. 500 g hvedemel.
Smelt smør,hæld mælken i og oplæs gæren i væsken. Tilsæt salt,sukker og mel og arb. dejen blød og smidig. Hæver ca. ½ time. Smør ringen til en springform (ca. 24 cm.),stil den på smurt bagepapir. Dejen æltes godt igennem igen,og trykkes ud i ringen. Hæver ca.½ time. Bages ca. 25 min ved 200 grader. Afkøles på rist. Når brødet er koldt skæres toppen af og kasseres. Resten deles i 3 bunde.
Fyld:
3 ds tun, 1 ds muslinger (kan erstattes af en ekstra dåse tun),4 dl ekstra fine ærter, 4 hårdkogte æg,300-400 g mayonaise (prøv dig frem til konsistensen er rigtig)rørt med saften af en citron, 1 bundt hakket dild.
Pynt:
Mayonaise,salatblade,1 hårdkogt æg,200 g rejer,citronskiver,tomatbåde,dild og masser af hakket persille.
Tun og muslinger drypper godt af. Tun findeles med en gaffel, æggene hakkes og vendes i mayonaisen. Tun,muslinger,ærter og dild røres i. Massen fordeles på 2 af bundene,og den tredje lægges øverst. Lad lagkagen trække koldt - gerne til næste dag.
Højest en time før servering:
Smør kanterne med mayonaise og tryk masser af hakket persille på (det sviner!)Smør toppen med et tyndt lag mayonaise og dæk med salatblade. Skær ægget i zig-zag og stil det i midten,fordel citronskiver,tomatbåde og rejer på toppen,klip lidt dild henover til sidst.
Mvh
Susie
Se flere spørgsmål og besvarelser her.
|