birkeskage med citron

2010-01-19
Spørgsmål fra   :  Gitte Tolbøl Jensen

I opskriften indgår bl.a   :  

Bemærkninger   :  
Evt.fra Camilla Plum.


Svar   :  
Hej Gitte

Her er opskriften på Camilla Plums udgave, god fornøjelse:)

Birkescitronkage

6 æg
350 g sukker
skal af tre citroner
250 g smør
1 dl. birkes
350 g mel
1 spsk. bagepulver
saft af 1 citron
1 dl. mælk

Sirup:
saft af 2 citroner
2 dl. sukker

Pisk æggene med sukkeret til skum. Smelt smørret. Riv skallen af citronerne. Bland citronskal og saft af 1 citron i æggene, dernæst birkes, mælken og smørret og når det er vendt forsigtigt, men grundigt, rundt, en blanding af mel og bagepulver. Kom dejen i en smurt springform, fyld den halvt op og bag den i ovnen ved 165 grader godt en time.

Saften af de sidste to citroner koges med 2 dl. sukker til en sirup. Køl den af og hæld den over kagen, når den kommer ud af ovnen.
Velbekomme
Hanne

Hej Gitte

Jeg har 2 opskrifter:

BIRKESCITRONKAGE I

1 dl sorte birkes
Kogende vand
250 g smør

6 æg
350 g sukker
Saft af 1 citron
Reven skal af 3 citroner
1 dl mælk
350 g hvedemel
1 spsk bagepulver

Saft af 2 citroner
2 dl sukker

Kom birkesene i en sigte – hæld kogende vand over. Dryp godt af. Smelt smørret for svag varme.

Pisk æg og sukker til skum. Tilsæt citronsaft og citronskal – derefter birkes, mælk og smør. Vend forsigtigt, men grundigt rundt. Bland mel og bagepulver – vend det i dejen. Bages i en smurt springform ved 165 g i ca. 1 time (prøv med en stegenål).

Kog citronsaft og sukker til en sirup – køl af. Hæld den kolde sirup over den varme kage.


BIRKESCITRONKAGE II

100 g blå birkes
Kogende vand

240 g blødt smør
360 g sukker
Korn fra 1 stang vanille
1 spsk bagepulver
540 g hvedemel
Reven skal af 2 citroner
3½ dl mælk
8 stiftpiskede æggehvider

Smør
Sukker

Glasur:
400 g flormelis
3 spsk citronsaft

Reven skal af 1 citron

Kom birkesene i en sigte – hæld kogende vand over. Dryp godt af.

Pisk smør og sukker hvidt – tilsæt vanillekornene. Bland bagepulver og mel – tilsæt citronskal og birkes. Kom gradvist melblanding og mælk i smørret. Pisk æggehviderne stive – vend dem i dejen. Kom dejen i en smurt, sukkerdrysset 24 cm springform. Bages ved 160 g i 1½ time. Køl af – tag ud af formen.

Bland flormelis og citronsaft til en smørbar glasur. Glasér den kolde kage. Drys med reven citronskal lige inden servering.

Mvh Pia



Se flere spørgsmål og besvarelser her.