|
Knækbrød2009-12-30 Spørgsmål fra : Lene Petersen
I opskriften indgår bl.a : 1 dl havregryn, 1 dl sesamfrø, 1 dl blendede græskarkerner, 1 dl hørfrø, 1 dl solsikkekerner, 4 dl hvedemel, 1½ dl olie, 2 dl vand, 1 tsk bagepulver, 2 tsk salt. Rullet ud mellem 2 stk bagepapir, skåret i stykker og bagt ca 20 min ved 180 grader.
Bemærkninger : Jeg har prøvet at erstatte hvedemelet med fx ½ majsmel og ½ rismel. Smagen bliver fin, men knækbrødene går meget nemt i stykker. Hvad kan få dem til at hænge bedre sammen?
Svar : Hej Lene
Majsmel og rismel har meget ringere bageevne end hvedemel, så det er ikke sikkert at det kan lade sig gøre at skifte al hvedemelet ud.
Der findes et produkt som heder fiberhusk eller huskpulver som indeholder en masse fibre, det bruges tit i glutenfri bagværk, men jeg er ikke helt klar over hvilken indflydelse det har på bageevnen.
Du skriver ikke hvorfor det er du vil skifte hvedemelet ud, er du glutenallergiker, eller er der anden årsag.
Med venlig hilsen
Per
Hej Lene.
Jeg har også denne opskrift. Jeg skifter hvedemelet ud med den røde Finax mel, så bliver resultatet super.
Mangler du andre glutenfrie opskrifter kan jeg anbefale bogen "Kogekunst for følsomme maver" a Sonja Margrethe Jensen. Hun har arbejdet med glutenfrie opskrifter i mange år og har fundet mange gode opskrifter og giver dem nu videre til alle os andre der lider af denne sygdom. Håber det kan hjælpe dig.
Hej Lene
Tak for anbefalingen af min kogebog "Kogekunst for følsomme maver" .Havrekiks(se bogen) kan laves i knækbrødstørrelse, de smager skønt. Jeg har dem ofte med i rejsetasken. Glutenfri havregryn fås nu i helsekostforretninger. Korrigerende oplysninger "Mine opskrifter i kogebogen har jeg naturligvis selv lavet og afprøvet. Det er ikke opskrifter, jeg har fundet.
Med venlig hilsen
Sonja Margrethe Jensen
Se flere spørgsmål og besvarelser her.
|