sauce til lammekøller

2008-11-02
Spørgsmål fra   :  ;Margrete Møller Sørensen

I opskriften indgår bl.a   :  champion/svampe/hvidløg persille

Bemærkninger   :  
Hej Jeg skal lave en god middag til vennerne, hvor hovedretten bliver lammekøller. Men jeg mangler den rigtige sauce hertil. Mine smagsløg siger noget med svampe og hvidløg eller noget med persille. Der vil blive serveret forskellige salater hertil også. Men hvad vil du foreslå?


Svar   :  
Hej Margrete

Lammekøller kan jo tilberedes på mange måder, så der kan også laves mange forskellige saucer til.

Men ud fra det du skriver om svampe og hvidløg vil jeg foreslå følgende.

Bradepanden fra lammekøllerne koges af med vand.

Svampe renses og kvartes eller skæres i skiver, løg og hvidløg hakkes fint.
Svits løg og hvidløg i smør til de er gennemsigtige, tilsæt svampene og svitses til de er møre, drys mel over og vend det i løg og svampe og tilsæt så lammefond og evt. fløde og smag til med salt og peber. Hæld sausen i skåle og drys persille på toppen.

Med venlig hilsen
Per



Se flere spørgsmål og besvarelser her.