kanel snagle

2007-12-20
Spørgsmål fra   :  julie

I opskriften indgår bl.a   :  

Bemærkninger   :  



Svar   :  
Hej Julie

Denne opskrift har jeg brugt tit, og synes at den er let at bage og smager dejligt.

Dej:
50g margarine
1 1/2dl mælk
25g gær
1/4 tsk salt
1 spsk sukker
1 æg
1 dl havregryn
300g(5 dl) hvedemel

Fyld:
100g farin
1 1/4 spsk kanel
100g margarine

Margarine smeltes, mælken tilsættes, gæren udrøres heri. Salt, sukker, æg, havregryn og mel tilsættes(gem lidt af melet og tilsæt efterhånden), og dejen æltes igennem til den er smidig. Dejen stilles til hævning tildækket et lunt sted ca en time. Dejen udrulles til en plade ca 50 x 50. Fyldet røres sammen og smøres på. Dejen trilles sammen og skæres i 2 cm tykke skiver. Lægges på bagepapir, og trykkes lidt ud, læg evt spidsen af dejen ind under sneglen, så sneglen ikke ruller ud når den bliver bagt. Efterhæves i 15 min. Bages i ca 12 min ved 200 grader.

Glasur:
2dl flormelis
1 1/2 tsk vand
evt 1 dåse kagekrymmel

Flormelis og vand røres sammen og kommes i en plastpose. Der klippes et meget lille hil i hjørnet. Kagerne pyntes med glasur og evt kagekrymmel. (Hvis sneglene skal bruges til f.eks. børnefødselsdag, kan de pyntes med slik.)

Sneglene(uden pynt) kan fryses i ca 3 mdr.

Velbekomme
Susanne



Se flere spørgsmål og besvarelser her.