havremaelk

2007-10-18
Spørgsmål fra   :  thilde streit

I opskriften indgår bl.a   :  havre, (gryn eller mel). vand, mäske lidt olie, salt og sukker. men i hvilke forhold, og hvorlang er det holdbar. er det bedre at lade väre med at stavblende det pga oxidation?? jeg ved det ikke. häber i kan hjälpe mig. min mand og yngste datter skal sä vidt mulig undgä maelk. og rismaelk törrer dem ud. mange tak. thilde

Bemærkninger   :  



Svar   :  
Hej Thilde

Den hjemmelavede havremælk kan jeg desværre ikke hjælpe med, men kan du ikke bruge soja eller kokosmælk ?

Med venlig hilsen
Per


Hej Thilde, I Rie Møllers bog "Vrøvl med maven" (ISBN: 87-14-28737-4) er der opskrifter på forskellige mælkeerstatninger. Bland andet er der en opskrift på hirsemælk (også på rismælk, hvor hirsen bare er byttet ud med ris. Kogetiden dog 30-40 minutter og mælken sies efter den er blended. Jeg ser dog i dit indlæg at det ikke bliver aktuelt i den familie!). Jeg kan ikke forestille mig andet end at grynene sagtens kan byttes ud med havregryn. Kogetiden er måske en smule længere. Originalopskriften lyder: "40 g hirseflager, 1 liter vand, 1 spsk olie, 1 spsk akaciehonning. - Hirseflager og vand koges i ca. 10 minutter, afkøles let, blendes med olie og honning." Væskens tykkelse afhænger af, hvad den skal bruges til, men kan altid fortyndes med vand, frugtsaft el.lign. Med hensyn til olien, kan du gøre din familie en stor tjeneste, ved at bruge en koldpresset, økologisk olie, fx. raps, tidsel eller hørfrøolie. De har en meget mild smag, modsat fx. olivenolie, som vil være alt for kraftig. I bogen finder du også opskrifter på forskellig "kerne-mælk". Det vil sige, mælk på fx. mandler, sesam eller solsikkekerner.

Jeg håber, at du kan bruge mit svar, selv om det er ved at være længe siden du postede dit spørgsmål.
Held og lykke og god fornøjelse! OLIVIA


Hov, jeg glemte lige noget: Med hensyn til holdbarheden, vil jeg tro, at havregrynsmælken kan holde 2-3 dage i køleskabet, fx. i en flaske med låg. Jeg tror ikke, at du skal gøre sig bekymringer vedrørende oxidation når du blender mælken. Men sørg for, at dine gryn er friske! Havre har jo et forholdsvis højt indhold af (sundt!) fedt og derfor er der risiko for, at de kan blive harske = oxiderer, hvis de opbevares for længe. Det er altså bedre at købe små portioner, som bruges relativt hurtigt, end de store økonomipakker, der står i køkkenskabet det næste års tid.




Se flere spørgsmål og besvarelser her.