Hyldebærblomster marmelade

2018-06-25
Spørgsmål fra   :  Kisse Skovmand

I opskriften indgår bl.a   :  Blomster fra hyldebærtræ.

Bemærkninger   :  
Jeg har smagt det, men kan ikke finde nogen opskrift ?


Svar   :  
Hej Kisser

Det lyder godt, men jeg tænker bare at hyldeblomsterne blomstre fra sidst i maj til omkring sankt hans, og der er stikkelsbærene jo slet ikke modne, så skal det være stikkelsbær fra frost eller hyldeblomstdrik.


Med venlig hilsen
Per


Hej Kisse
Jeg har lavet stikkelsbærsyltetøj med hyldeblomst.

1 kg stikkelsbær
15 store hyldeblomstskærme
1 del vand
1/2 øko citron
500 g sukker
1 tsk atamon

Hyldeblomster skylles og kan evt bindes i tyndt gaze, hvis ikke blomsterne skal med i syltetøjet. Stikkelsbær skæres i halve. Vand, sukker, citronsaft og revet skal bringes i kog. Stikkelsbær og hyldeblomster tilsættes og koges ca 20 min. uden låg. Hyldeblomststilke tages op, skum syltetøjet og fylde på atamonskyllede glas. Jeg tilsatte 1 1/2 tsk melanin, for at gøre syltetøjet lidt tykkere.

Har fin smag af hyldeblomst. Jeg brugte frosne stikkelsbær og har ikke blomsterne med i syltetøjet.

Opskriften er fra en bog: Skovens frugter og bær - lånt på biblioteket.

God fornøjelse, måske først til næste år.
Med venlig hilsen
Henriette



Der findes en vejledning (tips i forbindelse med opskrift på hyldeblomstdrik) i bogen: Naturens Spisekammer af Anette Eckmann

Med venlig hilsen
Kari



Se flere spørgsmål og besvarelser her.