Lime/ingefærs marineret lammeculotte med bagte rødbeder

Lime/ingefærs marineret lammeculotte med bagte rødbeder, Opskrift, Alletiders, Kogebog
Antal: 4 Pers.

HovedretterRet : Hovedretter - Diverse Hovedretter

Hovedingrediens : Lammekød - Lammeculotte

Ukendt oprindelseslandIndsendt :      Red :

Ingredienser:
2-4 lammeculotter - afhængig af størrelse
1 l.yoghurt naturel
 Saft og skal fra 2 lime
1 spsk.frisk ingefær - i meget tynde strimler (julienne)
1 tsk.havsalt
 sort peber
 Evt. 1 spsk. kardemomme - stødt
 
 Bagte rødbeder:
600 g.rødbeder, som er vasket grundigt
 Olivenolie
 sort peber
 Havsalt
 Spidskommen - hel eller stødt
 
 
Opskrift:
Lammeculotter:
Vend limesaft, finthakket limeskal, ingefær, havsalt, masser af sort peber og kardemomme i yoghurten. Tilsæt lidt olivenolie. Smag marinaden til - den skal være temmelig salt. Vend lammet grundigt i marinaden og lad den trække. Helst natten over - mindst et par timer. Varm ovnen op til 180 grader. Tag lammeculotterne op af marinaden og brun dem af på en pande. Lad så meget marinade hænge ved som muligt. Når culotterne er brune på alle sider, lægges de i et ildfast fad og steges færdige i ovnen - 10-15 minutter. Lad culotterne trække 5 minutter under sølvpapir, inden de skæres ud.

Bagte rødbeder:
Varm ovnen op til 180 grader. Gnid rødbederne (med skræl.) grundigt ind i olivenolie. Vend dem i friskkværnet sort peber, havsalt og spidskommen. Læg dem i et ildfast fad og bag dem, til de er møre - omkring 60 minutter afhængig af størrelsen. Lad dem køle lidt ned og smut skrællen af dem. Skær dem i store grove stykker (3-4 cm. og vend dem i lidt olivenolie.

Server det krydrede lammekød med rødbederne og kogte ris.





karakterer:
Opskriften er vist 21091 gange,
og udskrevet 589 gange.

Bedømmelse af denne opskrift:
4.3    (3 stemmer)
1 2 3 4 5        
       (1=dårligst, 5=bedst)


Kommentar fra:

Kommentar:

Kommentaren skal godkendes før den bliver synlig
Kommentarer

Der er ikke tilføjet nogen kommentar til denne opskrift endnu