Røde linser med spinat
Hovedingrediens : Bælgplanter - Røde linser Oprindelsesland : Indien Indsendt : Red : |
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog |
|
Rens omhyggeligt de røde linser. Kom dem i en skål og vask dem i flere hold rent vand. Læg dem i blød i ca. 15 min., og lad dem dryppe af i en si.
Kom de afdryppede linser i en svær gryde sammen med spinat og vand. Bring dem i kog. Læg låg over, og skru ned på lavt blus og lad retten småkoge i 25 til 30 min., til linserne har optaget vandet og retten har konsistens som en lind mos. Smag til med salt. Mens retten koger, laver man baghar (tarka), start med pestoen. Hvidløg, ingefærrod. grønne chili og olivenolie blendes eller stødes til en pasta. Opvarm olien i en lille stegepande på middel blus. Når olien er gennemvarm, kommes sennepsfrø i, og så snart de springer, tilsættes dyvelsdræk i. Ryst panden, så krydderierne ikke brænder på, og kom så de finthakkede løg i. Steg det hele stadig under omrøring i 10 minutter eller til løgene er gyldne og sprøde. Kom gurkemeje, sukker og pasta i. Rør blandingen sammen i nogle få minutter. Hæld den så i de kogte linser. Læg låg på, skru ned for blusset og lad retten koge i endnu nogle få minutter. Kom retten i en forvarmet skål og servér den varm med ris. Eller Chapati og en raita samt enten Baingan Maseledar eller Khumbi Aloo aur Piyaz eller Kheema Matter Piyazwale. Tips: Dyvelsdræk er den tørrede harpiks udtrukket af den levende jordstængel, rodstok eller pælerod af en skærmplante af forskellige arter. Planten er hjemmehørende i Iran, Afghanistan og det nordlige Indien, og kan blive op til 3,5 meter høj. Krydderiet kan købes stødt i små forseglede æsker, som et pulver, der vanligvis består af lige dele dyvelsdræk og hvedestivelse. I koncentrerede mængder er det både kraftigt ildelugtende og afførende. |
|
Opskriften er vist 120786 gange,
og udskrevet 1590 gange. Bedømmelse af denne opskrift: 4.8 (27 stemmer) |
|
Kommentarer Gerda - 2019-07-24 22:02:34 Rigtig godt også uden den friske chili og dyvelsdræk Anders Olsen - 2016-05-22 17:17:56 Meget lækker ret! Nem at lave faktisk. Har dog ikke fundet dyvelsdræk.. Et ret som åbner øjnene for et helt andet køkken! anonym - 2011-01-23 11:33:31 Hej Hvad er Dyvelsdræk? Andreas - 2009-10-17 19:31:48 Hvor kan man købe dyvelsdræk, da jeg har jagtet det i diverse butikker på Østerbro?? Andreas sus.m - 2008-09-06 18:26:24 Smagte rigtig godt. Det blev lidt tyndt, så jeg tilsatte nogle kogte kikærtter. Dette var en succes - og det gav noget at tygge på. Nønne Lønne - 2005-01-01 01:01:01 Hurtig måde at lave indisk mad på er at benytte garam masala. Andre muligheder til smag fra Østen er Tandori Masla og thailandsk karrypasta fra glas. Saucen kan laves med lidt kokosmælk hvorved den bliver dejlig cremet. Gule flækliner er også fine i denne gode ret. Naan brød er perfekt ti retten - sammen med ris. Lidt citronsaft er godt. Koriander er flot som drys. |
Vælg den udskrift der passer dig bedst
Den skrabede, som er uden kommentar og uden beregning.
Den HELT skrabede, som er uden kommentar, uden beregning og uden billede.
Meget stor skrift
Den midellange, uden kommentar men med evt. beregning
Den lange, med både evt. beregningen og kommentarer, kan fylde mange sider
Hvis du kun skal bruge liste med ingredienserne