Røget bornholmerkylling i sellerikål med dild

Røget bornholmerkylling i sellerikål med dild, Opskrift, Alletiders, Kogebog
Antal: 4

HovedretterRet : Hovedretter - Diverse Hovedretter

Hovedingrediens : Kylling - Diverse kylling

Oprindelsesland : Danmark

DanmarkIndsendt :      Red :

Ingredienser:
1 røget kylling
0.5 knoldselleri
0.5 hvidkålshoved
1 stort bundt dild
 salt
 friskkværnet hvid peber
 Muskatnød, friskrevet
2.5 dl.fløde
 
Opskrift:
Er den røgede kylling kogt færdig og klar til brug, koges den blot op med lidt urter, laurbær og hel peber i ca. 15-20 min. Lad den stå og trække i kogelagen, imens kålen tilberedes.

Snit hvidkålen i grove stykker. Skræl sellerien og skær denne ud i grove tern. Tag lidt af suppen (kogelagen fra kyllingen) og lad kålen og sellerien koge mør under låg. Sørg for, at der stadig er lidt bid og sprødhed i grøntsagerne. Tilsæt så fløden og lad det simre ind til en lidt cremet konsistens. Smag til med salt, peber og lidt muskatnød. Bliver kålen for tyk, kan der spædes op med lidt mere kogelage.
Inden servering tilsættes den hakkede friske dild.

Skær kyllingen ud i lår og bryst, i alt otte stykker, og anret stykkerne ved kålen, pynt evt. med lidt friske dild-kviste. Godt brød eller pillekartofler er gode ledsagere.

Tips:

Bliver der rester tilbage af den røgede kylling, pilles kødet fra benene i så store stykker som muligt. Tag et godt stykke groft rugbrød, en smule smør på, godt med salat, kogte kartofler i skiver samt tomatskiver. På toppen af denne flotte urtehave lægges røget kyllingestykker, som toppes op med en skarp peberrodsfløde samt masser af frisk dild og en god håndfuld rejer eller et par strimler røget laks.





karakterer:
Opskriften er vist 13517 gange,
og udskrevet 336 gange.

Bedømmelse af denne opskrift:
4.9    (5 stemmer)
1 2 3 4 5        
       (1=dårligst, 5=bedst)


Kommentar fra:

Kommentar:

Kommentaren skal godkendes før den bliver synlig
Kommentarer

  -   2015-06-22 17:03:19
Alle gården på Fyn, sælger røgede kyllinger

  -   2009-01-05 10:20:30
Røget Bornholmer kylling er super dejlig, men vi har kun fået den på Bornholm, jeg kan ikke finde den på Sjælland, hvor kan man købe den?

  -   2005-01-01 01:01:01
den er bare rigtig god, men det er sjældent jeg kan finde en røget høne - bornholmer eller ej