Stenbiderrogn (Rensning)
Hovedingrediens : Øvrige Fisk - Stenbiderrogn - Stenbidderrogn Indsendt : Red : |
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog |
|
Stenbiderrogn skal være helt frisk og dufte af hav. Man kan både købe renset og urenset stenbiderrogn. Den urensede er i sagens natur den billigste.
Klip hinden op på langs af rognen. Skrab æggene fra hinden med en ske og kom dem i en skål. Er hinden allerede gået itu, kan man lægge den urensede rogn direkte op i skålen og fjerne de grove hinder med fingrene. Rør æggene igennem med et piskeris, så alle de små hinder sætter sig fast i piskeriset. Man skal være omhyggelig med at få fjernet alle hinder. Kom rognen op i en sigte og skyl under koldt vand. Dryp af. Kom rognen op i en skål og vend salt i. Beregn ca. 1 1/2 spsk salt til 1/2 kg renset stenbiderrogn. Lad rognen trække i køleskab en times tid. Si væde fra inden servering. Servering: Server stenbiderrogn klassisk med creme fraiche, hakket rødløg og dild. Kan serveres med blinis, som er små tykke pandekager. Rør stenbiderrogn i græsk yoghurt og smag til med hvidløg, salt og peber og server som dip til grønsagsstænger eller som tilbehør til fiskeretter. Brug stenbiderrogn som pynt på fiskeretter, også supper samt på smørrebrød sammen med fiskefilet, rejer eller æg. Stenbiderrogn er velegnet som fyld i sushi. Er der nogen fare ved de rå fiskeæg? Stenbiderrogn skal være helt frisk. Den friske rogn indeholder under normale forhold ingen farlige bakterier eller snyltere. Derfor kan man spise dem rå. Det er selvfølgelig, vigtigt at hele behandlingen af de rå æg foregår hygiejnisk. Og at man opbevarer æggene på køl, mens de trækker. Stenbiderrogn skal spises samme dag. Har man lavet en større portion, kan de fryses ved minus 18°C og holde sig 2-3 måneder. |
|
Opskriften er vist 100341 gange,
og udskrevet 2145 gange. Bedømmelse af denne opskrift: 4.7 (35 stemmer) |
|
Kommentarer anonym - 2021-03-27 16:46:47 Der burde stå 0,5 spsk salt per 250g rogn. Det IKKE 1,5 spsk salt som opskriften ellers fejlagtigt kan tolkes som mick - 2008-12-05 09:46:15 andgåne Ørredrogn så skal man komme dem i varmt vand (ikke kogende )og piske det med en el pisker på laveste hastighed og hend af vejen pille hinden af piskerisne |
Vælg den udskrift der passer dig bedst
Den skrabede, som er uden kommentar og uden beregning.
Den HELT skrabede, som er uden kommentar, uden beregning og uden billede.
Meget stor skrift
Den midellange, uden kommentar men med evt. beregning
Den lange, med både evt. beregningen og kommentarer, kan fylde mange sider
Hvis du kun skal bruge liste med ingredienserne