Venøsteaks med champignonsauce og broccolibuketter
Hovedingrediens : Oksekød - Diverse oksekød Oprindelsesland : Danmark Indsendt : Red : |
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog |
|
Baconskiverne ristes sprøde i lidt fedtstof, tages af panden og lægges på fedtsugende papir.
Det finthakkede løg svitses i baconfedtet. Når løgene er klare, tilsættes ca 100 g meget fint hakkede champignon, som ristes til væden i dem er fordampet. Løg og champignon tages fra panden, bacon smuldres fint heri, og det hele stødes til en farslignende konsistens. De 4 venøsteaks pensles med lidt dijon sennep, ikke for meget, da den ellers smager meget stærkt igennem, og krydres med salt og peber og ca 1 spsk. af fyldet fordeles herpå. Herefter rulles steaksne sammen og bindes med tråd. Rullerne brunes på alle sider, og steger ca 8-10 minutter afhængig af størrelse til de er næsten færdige, hvorefter de tages fra og lægges lunt. Mens rullerne steger, renses de resterende champignon og skæres i ikke alt for fine skiver. Disse ristes i fedtstoffet på panden. Når champignonerne er begyndt at afgive væde, tilsættes rødvinen som reducerer til ca 1 dl. Bouillon tilsættes (evt. terning), væden koger ind til ca det halve og smages til med salt, peber og evt. lidt dijonsennep efter smag. Pas på at sennepen ikke bliver for dominerende, og pas specielt på med salt, da der er salt i bouillon. Piskefløden tilsættes, og saucen jævner v. SVAG VARME, da man ellers risikere at den skiller. Smagen kan evt justeres m. yderligere salt og peber, men der må ikke komme sennep i på nuværende tidspunkt, da saucen ellers risikere at skille. Når saucen er klar, kommes rullerne i, og varmes med, i ca et par minutter sammen med den sky der er løbet fra rullerne mens de har samlet sig. Broccoli skæres i buketter efter behag, og blancheres let i let saltet kogende vand vand. Det er vigtigt at de ikke får for meget, da de let bliver slatne. Serveres med nye kartofler og broccoli. Retten er god som gæstemad, og tilbehør kan let varieres, f.eks. kan karotter, ovnstegte tomater, sukkerærter, og mange andre grøntsager nemt bruges i stedet for, eller sammen med broccoli som tilbehør. Tips: Venøsteaks er tynde (2-3 mm) skiver af okseklup, skåret på tværs af klumpen. |
|
Opskriften er vist 63746 gange,
og udskrevet 1678 gange. Bedømmelse af denne opskrift: 3.5 (25 stemmer) |
|
Kommentarer john - 2008-08-21 20:54:06 harset opskriften i en reklame fra SPAR har fulgt opslriften nøje ogmå desværre sige. at så sejt kød har jeg sjældent fået. har prøvet den engang til os stegt kødet ca45 -60minutter med et bedre resultat anonym - 2008-02-29 13:37:46 man kan ikke kalde det venø steaks da venø steaks kun er venø steaks med den rigtige garniture...... Lige som engelsk bøf ikke ikke er engelsk bøf uden bløde løg og sky/smør sauce. |
Vælg den udskrift der passer dig bedst
Den skrabede, som er uden kommentar og uden beregning.
Den HELT skrabede, som er uden kommentar, uden beregning og uden billede.
Meget stor skrift
Den midellange, uden kommentar men med evt. beregning
Den lange, med både evt. beregningen og kommentarer, kan fylde mange sider
Hvis du kun skal bruge liste med ingredienserne