Italiensk lammegryde
Hovedingrediens : Lammekød - Lammebov stykker Oprindelsesland : Italien Indsendt : Red : |
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog |
|
Skær lammekødet i små terninger.
Bland marinaden af rødvin, eddike og vand. Gør selleristilk og gulerod i stand og skær begge dele meget småt ud. Rosmarinnålene knuses, salvie- og basilikumbladene skylles og hakkes fint. Alle de fintskårne og hakkede ingredienser røres i marinaden. Kødterningerne lægges ligeledes i marinaden og marinerer tildækket i 4 timer. Tomaterne skoldes, flås og skæres i små stykker. Gulerødderne skrabes og skæres i tynde skiver. Løgene pilles, de tre af dem skæres i skiver, det fjerde i ganske små terninger. Den grønne chilipeber vaskes, befris for kerner og hakkes fint. 2 hvidløgsfed pilles og hakkes fint. Flæsket skæres i små terninger. Tag kødet op af marinaden og lad det dryppe godt af. Varm olien i en stor stegegryde, smelt flæsketerningerne af og tilsæt så de hakkede løg, hvidløgsfed og halvdelen af den hakkede chilipeber. Når flæsket er blevet gyldenbrunt, kommes lammekødet i gryden og brunes i ca. 5 minutter under omrøring. Kom så vin, tomater, løgskiver og gulerødder i gryden. Pil resten af hvidløgsfedene og pres dem ud over det hele. Lad det snurre for svag varme i 40 minutter. Når væden er fordampet, tilsættes bouillon lidt efter lidt, og resten af den hakkede chilipeber røres i. Smag retten til med salt, inden den serveres meget varmt. Hertil passer ristede brødskiver, som er gnedet med hvidløg og drysset med salt og peber. Brødskiverne lægges i bunden af suppetallerkner og henover øses lammegryden. |
|
Opskriften er vist 29724 gange,
og udskrevet 459 gange. Bedømmelse af denne opskrift: 4.3 (4 stemmer) |
|
Kommentarer Der er ikke tilføjet nogen kommentar til denne opskrift endnu |
Vælg den udskrift der passer dig bedst
Den skrabede, som er uden kommentar og uden beregning.
Den HELT skrabede, som er uden kommentar, uden beregning og uden billede.
Meget stor skrift
Den midellange, uden kommentar men med evt. beregning
Den lange, med både evt. beregningen og kommentarer, kan fylde mange sider
Hvis du kun skal bruge liste med ingredienserne