Gratinerede lammekoteletter 02

Gratinerede lammekoteletter 02, Opskrift, Alletiders, Kogebog
Antal: 4

HovedretterRet : Hovedretter - Diverse Hovedretter

Hovedingrediens : Lammekød - Lammekoteletter

Ukendt oprindelseslandIndsendt :      Red :

Ingredienser:
1 løg
125 g.kogt skinke
2 æggeblommer
3 spsk.piskefløde
 salt
 hvid peber
 Worcestershire sauce
1 spsk.olie
4 spsk.smør
4 dobbelte lammekoteletter a 180-200 g. ca. 3 cm. tykke
2 spsk.reven emmentaler ost
 
Opskrift:
Løget pilles og hakkes fint. Skinken skæres ud i mindre stykker og hakkes så fint som muligt. Løg og skinke blandes i en skål med æggeblomme og fløde, røres godt og krydres med salt, peber og Worcestershire sauce.

Et fladt ovnfast fad pensles med olie.

Knap 3 spsk. smør brunes på en stegepande, og lammekoteletterne steges 2-3 minutter på den ene side. Den stegte side drysses let med salt, og koteletterne lægges i fadet med den ustegte side opad. Stegeskyen fra panden hældes i fadet.

Skinke-løgblandingen fordeles over koteletterne, resten af smørret fordeles herover i små flager, og det hele drysses med den revne ost. Fadet sættes i en 225 grader C varm ovn på midterste ribbe, og koteletterne gratineres i ca. 15 minutter.

Hertil passer grønne bønner dampet møre i smør med lidt finthakket løg og evt. også et presset hvidløgsfed.

Tips:

Til denne ret anvendes dobbeltkoteletter skåret fra den nederste del af ryggen, sadlen det fineste og dyreste stykke af lammet.

I stedet for dobbelte lammekoteletter kan anvendes skiver af udbenet lammesadel, der rulles sammen og ombindes med snor ligesom tournedoser.





karakterer:
Opskriften er vist 12565 gange,
og udskrevet 351 gange.

Bedømmelse af denne opskrift:
2    (3 stemmer)
1 2 3 4 5        
       (1=dårligst, 5=bedst)


Kommentar fra:

Kommentar:

Kommentaren skal godkendes før den bliver synlig
Kommentarer

Der er ikke tilføjet nogen kommentar til denne opskrift endnu