Fyldte skinkeschnitzler med pasta

Fyldte skinkeschnitzler med pasta, Opskrift, Alletiders, Kogebog
Antal: 4

HovedretterRet : Hovedretter - Diverse Hovedretter

Hovedingrediens : Svinekød - Skinkeschnitzel

Ukendt oprindelseslandIndsendt :     

Ingredienser:
4 skinkeschnitzler af inderlår (ca. 1 cm tykke)
2 spsk.dijonsennep
2 tsk.herbes de provence
1 tsk.vineddike
4 spsk.rugmel (eller hvedemel)
 Salt
 peber
10 g.smør eller margarine
 
 Pasta med basilikum:
250 g.frisk eller tørret båndspaghetti
6 spsk.creme fraiche 18%
2 spsk.parmesan
3 spsk.letmælk
2 spsk.hakket basilikum eller 2 tsk tørret
 Salt
 peber
 
 Tilbehør:
 Groft brød og evt. tomatsalat
 
Opskrift:
Bland sennep, provencekrydderi og vineddike i en lille skål. Smør blandingen på skinkeschnitzlerne, og fold dem midt over. Bland rugmel, salt og peber, og vend kødet heri.

Lad fedtstoffet blive gyldent på en pande ved god varme. Brun schnitzlerne ca. 1 minut på hver side. Skru ned på svag til middel varme, og steg dem færdige, ca. 3 minutter på hver side, til de er lige netop gennemstegte.

Kog pastaen efter anvisningen på pakken. Hæld vandet fra gennem en sigte, og kom pastaen tilbage i gryden. Stil gryden tilbage på varmen, og rør creme fraiche, parmesanost, letmælk og basilikum i pastaen. Smag til med salt og peber, og servér straks.





karakterer:
Opskriften er vist 20576 gange,
og udskrevet 474 gange.

Bedømmelse af denne opskrift:
4.8    (2 stemmer)
1 2 3 4 5        
       (1=dårligst, 5=bedst)


Kommentar fra:

Kommentar:

Kommentaren skal godkendes før den bliver synlig
Kommentarer

  -   2011-02-25 11:05:20
Jeg forstår ikke det der med "Fold midt over".

  -   2009-01-17 14:50:08
super ret, nemt at lave, og putter man sennepsblanding på dagen efter og sætter i ovnen, under staniol, er det lige før dag smager bedre end dag1