Kokosfragilite med blommekompot og mandelis

Kokosfragilite med blommekompot og mandelis, Opskrift, Alletiders, Kogebog
Antal: 4

Kold DessertRet : Kold Dessert - Fraglite

Hovedingrediens : Nødder - Mandler

Ukendt oprindelseslandIndsendt :      Red :

Ingredienser:
 Fragilite:
125 g.marcipan
125 g.sukker
½ dl.æggehvide
3 spsk.kokosmel
 
 Blommekompot:
8-12 blommer afhængi af størelsen
 dl.vand
150 g.rørsukker
1 dl.madeira
 
 Mandelis
200 g.smuttede mandler
8 dl.mælk
40 g.sukker
8 æggeblommer
 
Opskrift:
Fragilite:
Marcipan og sukker røres grundigt med æggehviden til en glat masse – det gøres nemmest i blenderen. Kokosmel røres i. Med en ske afsættes massen på smurt bagepapir til 8 små bunde – idet massen smøres ud rundt og jævnt med bagsiden af skeen.
Bundene bages ved 180 grader i 10-15 minutter. Lad bundene afkøle inden de tages af pladen.

Blommekompot:
Blommerne gives et snit, så stenene kan klemmes ud. Vand, sukker og madeira gives et opkog til sukkeret er smeltet. Denne lage hældes spilkogende over blommerne, som skal trække heri i flere timer, gerne natten over.

Mandelis:
Mandlerne brunes let i ovnen, eller på en tør pande. Afkøles og hakkes meget fint. Mælk og mandler bringes til kogepunktet og tages af blusset. Æggeblommerne piskes godt med sukkeret. Den varme, men ikke kogende mælk piskes gradvist heri. Afkøles, hældes i en fryseform og fryses. Under indfrysningen bør isen med mellemrum piskes godt igennem, så den bliver luftigt, og så der ikke dannes krystaller.

Dette er ikke nødvendigt hvis isen fryses i ismaskine.

Anretning:
På fire fragilitebunde lægges et par kugler mandelis, samt et par blommer. Resten af bundene lægges over som låg. Kan evt. til sidst pyntes med lidt flormelis, der sigtes over.

Tips:

Man kan undgå at skulle piske isen under frysning, hvis man laver den som en parfait: 4 æggeblommer piskes luftige over vandbad med de 40 g. sukker. Køler af. 2½ dl. piskefløde piskes til ikke for hårdt flødeskum. De hakkede mandler røres først med æggeblommer og det vendes i flødeskummet. Fryses.





karakterer:
Opskriften er vist 12320 gange,
og udskrevet 272 gange.

Bedømmelse af denne opskrift:
3.8    (4 stemmer)
1 2 3 4 5        
       (1=dårligst, 5=bedst)


Kommentar fra:

Kommentar:

Kommentaren skal godkendes før den bliver synlig
Kommentarer

Der er ikke tilføjet nogen kommentar til denne opskrift endnu