Nakkekoteletter med ananasringe og flåede tomater
Hovedingrediens : Svinekød - Nakkekoteletter Indsendt : Red : |
|
|
Ris:
Risene koges efter pakkens anvisning. Karry sauce: Løget pilles og hakkes, æblet skrælles og befries for kernehus, og skæres i små stykker. Løgene varmes i en gryde med ca. 100 gram smør eller margarine, til de er blanke. Herefter tilsættes æblestykkerne samt karry efter smag og behag – husk at god mad skal smage som pistolskud! Blandingen varmes godt igennem under omrøring med en grydeske. Herpå drysses 2 spsk. mel. Blandingen bages godt igennem, hvorefter den bages op med sødmælk til en passende konsistens. Det er vigtigt at mælken tilsættes lidt af gangen, og varmes igennem til blandingen er blevet ensartet, inden der tilsættes mere mælk. Derved undgås melklumper i saucen. Saucen koges op, hvorefter der skrues ned for varmen så den står og simre i minimum 10 – 15 minutter. Saucen kan evt. sigtes inden servering, hvis man ikke vil have løg og æblestykkerne med. Nakkekotelet med ananas og flåede tomater: Koteletterne steges på en pande med lidt rapsolie i ca. 3- 4 minutter på hver side, og krydres med havsalt og friskkværnet peber. Stegetiden afhænger af kotelettens tykkelse. Koteletterne tages af panden. (Obs! Panden skylles med varmt vand og skal bruges igen senere). Ananasringene tages forsigtigt op af dåsen, så de forbliver hele, og dryppes af på et stykke køkkenrulle inden de drysses med karry. De flåede tomater tages forsigtigt op af dåsen så de ikke går i stykker. Hæld evt. hele dåsens indhold ud i en skål, så er det nemmere. Panden, hvorpå koteletterne er stegt sættes på komfuret og tilsættes en klat smør. Når smørret er brunet af lægges anasringene i den ene side af panden, og tomaterne i den anden. Det steges til ananasringene er lysebrune og tomaterne gennemvarme (ved middelvarme). Anretning: Koteletterne anrettes på et fad. Ovenpå koteletterne lægges først en skive ananas og derpå en flået tomat. Risene serveres i en passende skål. Karrysaucen serveres i en sovsekande. Til sidst pyntes med frisk basilikum, brøndkarse eller lignende. |
|
Opskriften er vist 19840 gange,
og udskrevet 711 gange. Bedømmelse af denne opskrift: 3.8 (8 stemmer) |
|
Kommentarer SMUKKE MOR & CO. - 2012-01-09 07:12:39 Jo det er en fino opskrift. Vil dog aldrig bruge nakkekoteletter, da det er der dyret får sine vaccinationer. Men almindelig koteletter kan sagtens bruges. Velbekommen !! as - 2010-11-24 22:04:11 Det ligner noget, jeg har set med Peter Tanev på TV. Men alligevel - det smager hamrende godt. |
Vælg den udskrift der passer dig bedst
Den skrabede, som er uden kommentar og uden beregning.
Den HELT skrabede, som er uden kommentar, uden beregning og uden billede.
Meget stor skrift
Den midellange, uden kommentar men med evt. beregning
Den lange, med både evt. beregningen og kommentarer, kan fylde mange sider
Hvis du kun skal bruge liste med ingredienserne