Walesboller - Ægte med smørdej
Hovedingrediens : Mel - Diverse mel Indsendt : Red : |
|
|
Smørdej:
Melet sigtes og æltes hurtigt med det kolde vand og eddiken. Dejen æltes til den er smidig og let, hvorefter den stilles til hvile ca. 15 minutter på et køligt sted. Derefter udrulles dejen i en firkant. Fedtstoffet fordeles nu i små stykker på 2/3 del af dejen, der sammenlægges i 3 lag, således at den del, der er uden smør, lægges først. Dejen udrulles og sammenlægges på samme måde 2 gange, hvorefter den stilles til hvile i ca 20 minutter på et køligt sted. Denne udrulning gentages nu 2-3 gange. Hver gang dejen udrulles begyndes fra den modsatte side, da hævningen ellers ikke vil foregå ensartet. Efter sidste udrulning må dejen hvile 20 minutter. Man udruller nu så stort et stykke, man skal anvende, og dejen skal henligge ca. 15 minutter før udstikningen, da den ellers efter udstikningen vil trække sig sammen og formen på det udstukne vil da ødelægges. Dejen må være iskold, når den lægges på pladen. Ovnen der benyttes, må være meget varm, dog mest undervarme. Vandbakkelsedej: Smørret smeltes, afbages med det sigtede mel, hvorefter det kogende vand tilsættes. Når afbagningen slipper skeen, fjernes gryden fra varmen, salt og æggene røres i et ad gangen (hvide og blomme sammenpiskes, inden de hældes i den varme dej, man risikerer da ikke at hviden løber sammen). Når dejen er rørt godt i ca. 20 minutter efter at det sidste æg er tilsat er dejen klar Smørdejen udrulles og udskæres i kvadrater på ca 8 cm., hvorefter vandbakkelsesdejen udsprøjtes som en top på midten af hvert stykke dej. Smørdejens fire hjørner bøjes ind mod midten og bollerne bestrøs derefter med sukker samt evt. hakkede mandler. Walesbollerne sættes på plade, bages ved god varme til de er lysebrune, og pyntes med glasur. Ganske små walesboller kan serveres til suppe, men da udelades sukker og mandler. |
|
Opskriften er vist 51025 gange,
og udskrevet 832 gange. Bedømmelse af denne opskrift: 3 (11 stemmer) |
|
Kommentarer Eli - 2010-02-04 10:54:10 Kommer wales bollen fra wales??? vil meget godt vide det anonym - 2005-01-01 01:01:01 det blir fine og lækre boller |
Vælg den udskrift der passer dig bedst
Den skrabede, som er uden kommentar og uden beregning.
Den HELT skrabede, som er uden kommentar, uden beregning og uden billede.
Meget stor skrift
Den midellange, uden kommentar men med evt. beregning
Den lange, med både evt. beregningen og kommentarer, kan fylde mange sider
Hvis du kun skal bruge liste med ingredienserne