Fastelavnsboller med chokolade
Hovedingrediens : Mel - Hvedemel Højtid: Fastelavn Indsendt : Red : |
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog |
|
Først tager I en lille gryde eller kasserolle og smelter margarinen deri, hvorefter I hælder kærnemælken i. Hæld blandingen op i en skål og mærk forsigtigt efter om den kun er lillefingervarm. Smuldrer gæren i. Rør rundt til gæren er helt opløst.
Hæld så sukker, salt, kardemomme og mel i lidt ad gangen og rør rundt. Dejen skal være blød og smidig. Dæk skålen til med et viskestykke og lad dejen stå et lunt sted til hævning i ca. ½ time. Rør imens margarine, kokosmel og revet chokolade sammen med æggehviden. Når dejen er færdighævet, deler I den i to lige store portioner. Hvert stykke ruller I ud til en stor firkant som I deler i 12-15 lige store firkanter. På midten af hver firkant lægger I derefter en teske med chokoladefyldet, hvorefter I klemmer hjørnerne på firkanten sammen over fyldet, så I former en bolle. Sæt bollerne med sammenføjningerne nedad på en plade med bagepapir og lad dem efterhæve i endnu ½ time. Pensl bollerne med sammenpisket æg og bag dem i en forvarmet ovn ved 225 grader C. alm. ovn i 8-10 minutter. Tag bollerne ud og stil dem på en bagerist, hvor de skal køle helt af inden de pyntes med smeltet chokolade, som I pensler ovenpå, hvorefter I til allersidst drysser lidt kokos henover. |
|
Opskriften er vist 119074 gange,
og udskrevet 3399 gange. Bedømmelse af denne opskrift: 3.2 (106 stemmer) |
|
Kommentarer Randi igen - 2013-02-10 22:35:53 Penslede dem forresten hele vejen rundt (altså også under bunden), og intet af fyldet løb ud - Jubiiiii Randi - 2013-02-10 22:34:23 De er bare gode!!! Puttede 1 tsk af fyldet i hver + et enkelt tern Marabou lys chokolade.... MUMS! Er der spændt på om de smager lige så godt imorgen.... Tine - 2012-02-21 18:46:08 Rigtig lækre boller! Glasur på toppen gør dem dejligt søde istedet for chokolade, og hvis man ikke er til chokolade kan man komme hindbærsyltetøj ind i bollerne i stedet (det løb dog lidt ud mens de var i ovnen). MUMS :) Nanna - 2011-03-06 13:23:09 Super opskrift, hvis man vil have bollerne mere børnevenlig, så pørv med lys chokolade, smager helt fantastisk! zewk0122 - 2010-02-07 08:21:47 lavede den i går, men i stedet for chokolade fyldet som det står her, puttede vi et stk alm chokolade i hver "bolle" det virkede også fint, kan varmt anbefale denne opskrift. Julie - 2008-02-02 09:37:54 De er fantastiske! :-) Allan - 2007-02-23 12:54:02 Super opskrift. Skal klart prøves igen Zuzi Terki - 2005-01-01 01:01:01 har lavet den efter jeres opskrift og den er bare skide go! |
Vælg den udskrift der passer dig bedst
Den skrabede, som er uden kommentar og uden beregning.
Den HELT skrabede, som er uden kommentar, uden beregning og uden billede.
Meget stor skrift
Den midellange, uden kommentar men med evt. beregning
Den lange, med både evt. beregningen og kommentarer, kan fylde mange sider
Hvis du kun skal bruge liste med ingredienserne