Marineret oksefilet på grill
Hovedingrediens : Oksekød - Oksefilet Indsendt : Red : |
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog |
|
Marinér oksefileten i rødvin, timianblade, groft knust laurbærblad, citronskal, hele peberkorn, kanel, olivenolie og flækket hvidløg. Kom marinaden og kødet i en plasticpose (så behøver man ikke så meget marinade) og luk posen tæt. Læg posen i køleskabet i 6 til 24 timer og vend den af og til. Jo længere tid kødet marinerer, jo mere smag tager kødet af marinaden.
Tryk oksefileten tør med køkkenrulle og krydr den med salt og peber. Brun kødet godt på alle sider. Flyt den herefter væk fra den stærke direkte varme til et sted med mere indirekte og svagere varme (dette kræver, at du bruger en kuglegrill). Lad den grille i ca. 30 – 40 min. Når kødet er mediumstegt, føles det fjedrende ved et let tommelfingertryk. Stegetiden afhænger mere af filetens tykkelse eller højde end af vægten. Lad kødet hvile i et kvarter, inden det skæres i skiver. Tips: Ved brug af stegetermometer: Mediumstegt: Kernetemperatur ca. 60° Rosastegt: Kernetemperatur ca. 62° Gennemstegt: Kernetemperatur ca. 68° Stegetermometrets spyd stikkes ind i den tykkeste del af stegen, og temperaturen aflæses efter 1 min. |
|
Opskriften er vist 392483 gange,
og udskrevet 13423 gange. Bedømmelse af denne opskrift: 4.2 (73 stemmer) |
|
Kommentarer anonym - 2016-01-15 21:46:28 Jeg søger stegetider på en del af en oksefilet. Den vejer ca. 4,6kg så den er en del større end den der er i ovenstående opskrift. Er der nogen der har et godt bud på stegetid. Jeg foreventer at kunne køre med en temperatur på omkring 200 - 220 grader. Selv om det er vinter og koldt udenfor. Nystrøm - 2012-12-29 09:09:02 Der står at den skal lægge i marinade i 6-24 timer må den godt lægge længere end 24 timer eller bliver den for kraftig i smagen....... dan - 2012-06-13 20:32:22 Hvad rødvin kan man bruge jeg er ikk den stor rødvin kender Mads - 2011-04-30 13:45:10 Peter H Jeg har læst flere steder at kernetemperatur på 56-60 er rød, så der omkring burde gøre det :-) peter h - 2010-07-19 10:06:09 lækkert...lækkert Men vi er stadig nogle (måske kun få) hulemænd tilbage der ikke er bange for hverken salmonella eller bændelorm, og som nyder et stykke rødt kød, der ikke er ´spoiled´ ......... hvad siger vores kernetemperatur ?? Margit Ravn - 2008-06-24 22:05:23 Spændende marinade også til okseculotte. Marinaden blev kogt ind til sovs. En syrlig sovs, som jeg godt tør prøve igen. Vivi Kolling - 2008-03-16 10:41:06 Virkelig lækker på Weberen jpjessen - 2007-07-26 16:48:03 Lækkert ser det ud, og jeg glæder mig til at lave denne lækre ret. Dog må jeg tilføje, at hvidløg ikke er min smag Jette - 2007-07-17 21:48:16 super god, har brugt den flere gange til gæster , især meget lækker på grill, kan godt finde på at give lidt ekstra hvidløg ...UHM .. Erik Jonassen - 2007-04-27 17:37:46 Lækker, lækker, lækker - ´det eneste negative ved denne marinade til oksekød er at det fører til absolut madsvineri - lækker, osv....... Pia Sørensen - 2005-01-01 01:01:01 spændende marinade, der giver en meget lækker smag ole ditlevsen - 2005-01-01 01:01:01 god opskrift Trisse Thomsen - 2005-01-01 01:01:01 Tak for udførlig og instruktiv opskrift! helta - 2005-01-01 01:01:01 lækkert Lise Thrane - 2005-01-01 01:01:01 også god ovnstegt |
Vælg den udskrift der passer dig bedst
Den skrabede, som er uden kommentar og uden beregning.
Den HELT skrabede, som er uden kommentar, uden beregning og uden billede.
Meget stor skrift
Den midellange, uden kommentar men med evt. beregning
Den lange, med både evt. beregningen og kommentarer, kan fylde mange sider
Hvis du kun skal bruge liste med ingredienserne