Vegansk risengrød kogt på kokosmælk

Vegansk risengrød kogt på kokosmælk, Opskrift, Alletiders, Kogebog
Antal: 1 Portion

Grød og VællingRet : Grød og Vælling - Diverse Grød

Hovedingrediens : Nødder - Kokosmælk

HøjtidJul

Fedtfattig opskrift

Oprindelsesland : Danmark

DanmarkFryseegnet : Ikke fryseegnet

Indsendt :      Red :

Ingredienser:
4 dl.kokosmælk
7 dl.vand
165 g.grødris
 ca. en halv tsk. salt
 
Opskrift:
Kokosmælk og vand bringes i kog. Risene tilsættes og koges under omrøring til risene lige netop er møre - ca. 35 minutter. Koges grøden for længe, kan konsistensen have en tendens til at blive lidt “sej”. Grøden smages til med salt, Serveres rygende varm med kanelsukker og evt. en “smørklat” af mælkefri margarine.

Ønsker man at anvende grøden kold som Ris a la mande tilføjer man opskriften en flækket vanillestang, som koger med, og fjernes, når grøden er kogt. Grøden drysses med sukker og afkøles. Serveres med kirsebærsauce.





karakterer:
Opskriften er vist 42623 gange,
og udskrevet 556 gange.

Bedømmelse af denne opskrift:
4.5    (120 stemmer)
1 2 3 4 5        
       (1=dårligst, 5=bedst)


Kommentar fra:

Kommentar:

Kommentaren skal godkendes før den bliver synlig
Kommentarer

  -   2018-01-04 18:55:32
Smager godt, men den er lidt for tynd efter min smag. Jeg kan godt lide en mere fast risengrød. Jeg synes dog den smager lidt som en dessert, og min datter sagde det smagte som ris ala mande, hvilket hun ikke kan lide. Imorgen vil jeg prøve at lave klatkager af resten, og måske en gang ris ala mande. Det vil sikkert være perfekt.

  -   2016-10-03 08:19:09
Rigtig fin opskrift! - dog så prøvede jeg den til morgenmad og synes personligt at kokosen bliver for kraftig. Så jeg vil anbefale at spise den til frokost i stedet.

  -   2016-01-17 20:34:47
Smager fantastisk! Min mand og jeg spiste hele portionen selv, og han sagde, at han syntes, det var endu bedre end almindelig risengrød! :)

  -   2012-08-10 19:24:09
hvad er der af kalorier i denne omgang??

  -   2012-03-29 14:06:20
Et andet alternativ, hvis din datter har laktoseintolerans, er rismælk. Vi bruger selv 1/2 rismælk og 1/2 laktosefri mælk. Hels som vor mor lavede den bliver det dog ike :)

  -   2007-12-07 11:11:59
Først tænker man - det lyder lidt vammelt med kokosmælk. Men det smager jo slet ikke af kokos - dejligt med en opskrift som min datter kan tåle og som ovenikøbet smager rigtig godt.