Brunkager, de gammeldags klassiske
Hovedingrediens : Mel - Hvedemel Højtid: Jul Oprindelsesland : Danmark Tilberedningstid : 120 minutter Fryseegnet : Ikke fryseegnet Indsendt : Red : |
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog |
Opskrift på brunkage - den klassiske julesmåkageSprøde og hjemmebagte brunkager hører til julen. Uanset hvor gammel du er, bringer de gamle, traditionelle småkager helt sikkert mange minder frem. Og hvem elsker ikke duften af de friskbagte brune småkager, som stammer helt tilbage fra middelalderen?Historien om gammeldags brunkagerFør i tiden blev brunkagen kaldt for peberkager, som er en kendt småkage i forbindelse med julen. Brunkager er nogle af de ældste julesmåkager, som findes i Danmark. De stammer helt tilbage fra middelalderen, hvor de blev lavet af rester på rugbrødsdej tilsat honning og krydderier. Det var dog først omkring 1800-tallet, at danskerne fik mulighed for at bage de helt perfekte småkager i større partier. Dette hænger sammen med introduktionen af de almindelige komfurer, som gjorde hele processen meget nemmere. I denne periode blev det en tradition at bage de gammeldags brunkager op til jul.Der spares ikke på krydderierneI de klassiske brunkage opskrifter har du sikkert bemærket brugen af krydderier. Derfor har de brune småkager, i modsætning til andre julesmåkager, en middelalderlig tilknytning. I middelalderen brugte man nemlig meget stærke krydderier i madlavningen, og derfor minder krydderisammensætningen i brunkager meget om disse smage. I denne opskrift laves brunkagerne med sukat, kanel, nelliker og pomerans, som giver småkagerne deres karakteristiske, krydrede smag.Tips til gammeldags klassiske brunkagerDenne brunkage opskrift er nem at følge, og vi lover dig, at du ender ud med knasende sprøde småkager, som er svære at holde fingrene fra. Her er nogle tips til, hvordan du arbejder med din småkagedej:Brunkager skal skæres ud i meget tynde skiver for at opnå den karakteristiske sprødhed. Hvis du skærer skiverne for tykke, kan du smage potasken, hvilket helst skal undgås. Har du problemer med at skære dejen ud i tynde skiver, kan du prøve at putte den afkølede rulle i fryseren i ca. 10 minutter. Du kan godt smutte mandlerne, men det er ikke nødvendigt - begge dele er helt fint. Husk at mandlerne skal i hele, da de bliver skåret i skiver, når du skærer i dejen. Det er vigtigt, at dejen er afkølet, inden du former den til stænger, ellers risikerer du, at det hele falder fra hinanden, og det er svært at arbejde med. Bagetiden for brunkager er forholdsvis kort, og det er vigtigt, du holder øje, så de ikke brænder på. Har du prøvet vores andre opskrifter på julesmåkager? Forkæl familien med skønne og lækre småkager fra Alletiders Kogebog. Du finder også inspiration til andre julegodter og retter, som kan nydes juleaften og alle juledagene. FAQHvad gør potaske i brunkager?Potaske gør brunkagerne ekstra sprøde og fremmer samtidig bruningseffekten.Hvad er der i brunkager?Brunkager indeholder smør, brun farin, mørk sirup, kanel, nelliker, potaske, hvedemel, mandler, pomerans og sukat.Hvor lang tid skal brunkager have i ovnen?Brunkagers bagetid er 6-8 minutter ved 170 grader i alm. ovn.Hvor stammer brunkager fra?Brunkagen er dansk og stammer helt tilbage fra middelalderen.Hvordan laver man brunkager?Start med at koge smør, brun farin og sirup sammen i en gryde. Tilsæt krydderier. Lad blandingen køle af og tilsæt herefter mel, mandler, pomerans og sukat. Form dejen til stænger og læg dem i køleskabet. Når stængerne er afkølet, skæres de i papirtynde skiver og bages ved 170 grader i 6-8 minutter. |
Opskriften er vist 251866 gange,
og udskrevet 5830 gange. Bedømmelse af denne opskrift: 3.8 (76 stemmer) |
|
Kommentarer Jørgen - 2021-11-22 14:55:34 Mmmm, smager godt :) anonym - 2020-11-29 20:58:56 Skøn opskrift Pernille - 2019-11-25 19:52:24 Hvor længe kan jeg med fordel lade dem ligge i køleskabet før jeg begynder på at skære og bage dem?? Mads. - 2017-11-19 03:56:13 Hej min kærste har den værste nøddeallegi så nu skal der spises småkager julen er hjerterne tid 🔔🌟🍘🖒 Naja - 2016-12-07 16:13:56 Jeg synes den er fin hilsen Naja 9 år anonym - 2011-11-28 13:32:06 hvorfor skal der sådan nogle underlige ting i `????? Ole Andersen - 2010-12-06 18:09:41 Jeg har ikke spist brunekager i mange aar og vil proeve selv at bage dem . jeg har i mange aar i Udladet vaeret. anonym - 2010-11-27 14:02:28 hvad er sukat mikkel - 2009-11-29 21:00:44 prøv at lade være med at bruge mandler. men ellers lækre :D bolethe - 2007-12-06 19:00:50 hvorfor bliver det hårde (stive)? Nicolaioff - 2005-01-01 01:01:01 De smager bare jule godt Carina Brønderslev - 2005-01-01 01:01:01 De er da SKØØNNNE!! c",) Marianne Frost - 2005-01-01 01:01:01 Gode sprøde. Ole - 2005-01-01 01:01:01 Brunekager smager godt! |
Vælg den udskrift der passer dig bedst
Den skrabede, som er uden kommentar og uden beregning.
Den HELT skrabede, som er uden kommentar, uden beregning og uden billede.
Meget stor skrift
Den midellange, uden kommentar men med evt. beregning
Den lange, med både evt. beregningen og kommentarer, kan fylde mange sider
Hvis du kun skal bruge liste med ingredienserne