Flæskesteg til julebuffeten
Hovedingrediens : Svinekød - Svinekam med spæk/svær Højtid: Jul Oprindelsesland : Danmark Indsendt : Red : |
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog |
|
Sæt en kedel vand over til kogning, tænd ovnen på 230 grader C. alm. ovn.
Rids stegen helt ned til kødet med 1/2 cm brede svær.
Læg stegen med sværen nedad i en bradepande, og hæld det kogende vand ved. Ind i ovnen i 20 min.
Stegning: Vandet hældes fra i en skål til sovsen. Sværen indgnides med salt, ned mellem sværene. Kødsiden indgnides med salt, peber og allehånde. Stegen sættes tilbage i bradepanden, og laurbærbladene sættes ned mellem sværene. Ind i ovnen i 30 min stadig ved 230 grader. Hviletid: Stegen tages ud, og stilles utildækket på bordet i 15 min. Ovnen sættes ned til 160 grader. Stegning: Ind i ovnen i 30 min. Herefter skal centertemperaturen vise 60. Hvis lavere - ind i ovnen igen. Brug herefter fem minutter på sværen, dvs. der skal måske bruges grill. Hviletid: Ud af ovnen, fedtet hældes fra, folie rundt om stegen i bradepanden, ej om sværen. Hviletid 20 minutter. Udskæring: Skær sværen fra, er den ikke helt færdig, er det nu, den skal under grillen igen. Skær stegen i passende skiver. |
|
Opskriften er vist 96050 gange,
og udskrevet 1604 gange. Bedømmelse af denne opskrift: 4.5 (52 stemmer) |
|
Kommentarer Svinekød må gerne være lyserødt! - 2016-12-24 18:08:00 Let rosa er ok Det betyder, at en svinekotelet eller en svinesteg godt må være let rosa indeni, for det gør oplevelsen mere saftig. Hvad angår alt hakket kød, så bør det i teorien gennemsteges. I hakket kød bliver bakterierne nemlig fordelt rundt i hele kødet og har gode vilkår for at formere sig. Man skal også være påpasselig med at rosastege marineret kød fra supermarkedet, fordi kødet ofte er prikket og har huller, så marinaden kan trænge ind i midten. Det kan bringe bakterierne ind i kødet. Vi steger gerne oksekød, så det er rødt indeni og nogle gange ligefrem blodigt. Men mange danskere tror, at det er farlig og uhygiejnisk at gøre det samme med et svinekotelet eller en kamsteg. Det kan det i princippet også være. Svinekød, vildt og hestekød kan indeholde parasitter kaldet trikiner, der kan gøre folk syge. Sagen er bare, at der ikke er registreret fund af trikiner i dansk svinekød siden 1929 på trods af, at der igennem mange år er blevet taget mere end 20 millioner prøver årligt. anonym - 2011-10-15 20:56:47 Farligt? Det ar det ikke været siden engang i 70'erne. Jakob - 2007-11-15 15:11:50 Svinekød SKAL være ca. 75 grader i midten!!! Kan godt være den er saftig ved 60 grader, men det er FARLIGT! Jeanette - 2007-11-06 20:40:20 Sværrene blev desværre ikke sprøde men for DÆLEN hvor smagte det godt... Niels - 2005-01-01 01:01:01 Den bedste flæskesteg med garanteret sprød svær! |
Vælg den udskrift der passer dig bedst
Den skrabede, som er uden kommentar og uden beregning.
Den HELT skrabede, som er uden kommentar, uden beregning og uden billede.
Meget stor skrift
Den midellange, uden kommentar men med evt. beregning
Den lange, med både evt. beregningen og kommentarer, kan fylde mange sider
Hvis du kun skal bruge liste med ingredienserne