And ala orange

And ala orange, Opskrift, Alletiders, Kogebog
Antal: 4 Pers.

HovedretterRet : Hovedretter - Ovnsteg - Ovnstege

Hovedingrediens : And - And hel

Ukendt oprindelseslandIndsendt :      Red :
And ala orange, billede 4 And ala orange, billede 1 And ala orange, billede 2 And ala orange, billede 3
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
2500 g.and
 
6 usprøjtede appelsiner
 
 
2 spsk.hvedemel
5 dl.andebouillon
0.5 dl.tør hvidvin
 lidtcitronsaft
 salt
2 spsk.cognac
 
 Andebouillon:
2 spsk.smør
 hjerte, kråse, hvirvelhals og vingespidser fra anden
0.5 gulerod
0.5 porre eller 1 lille løg
5 dl.vand
 salt
 
Opskrift:
Andebouillon :
Skær hals og vingespidserne af anden. Rens og skyl urterne. Del halsen en gang. Brun den og vingespidser, hjerter, kråse og de delte urter i andefedt eller smør. Det må gerne tage pænt farve. Hæld vandet ved, tilsæt lidt salt og lad det koge 45 - 60 minutter ved svag varme under låg. Si bouillonen.


And :
Sæt ovnen på 250 grader C. alm. ovn. Gnid anden ind og udvendigt med salt og peber. Kom tynde strimler af 1 appelsin ind i anden.

Læg anden i et dybt ovnfast fad. Brun den ca. 20 minutter med brystet nedad og lige så længe med brystet opad.

Tag anden ud og hæld fedtet fra. Gem det og dæmp varmen til 180 grader C. alm. ovn.


Varm 3-4 spsk. af det afsmeltede andefedt i en gryde og rør melet i. Lad det brune let og spæd så med bouillon og vin. Kog saucen igennem og hæld den over anden i fadet.

Dæk fadet med låg eller stanniol og lad anden stege yderligere 1½ time ved de 180 grader C. alm. ovn.



Garniture :
Skræl 2-3 appelsiner omhyggeligt, den hvide hinde skal være helt fjernet. Skær frugtkødet i skiver og læg dem på en tallerken. Stænk med cognac og lad dem marinere en halv times tid.



Sauce :
Skræl de sidste 2 appelsiner meget tyndt og skær skallerne i smalle strimler. Kog dem klare i lidt vand i 10 minutter og lad dem dryppe af. Pres saften af de 2 skrællede appelsiner og tilsæt lidt citronsaft. Der skal være et par dl. saft.

Hæld skysaucen fra den færdigstegte and over i en gryde sammen med appelsin og citronsaft, tilsæt 2/3 af de kogte strimlede appelsinskaller og lad saucen koge lind ind for god varme uden låg. Smag til med salt



Læg anden på et varme fad. Hæld lidt af saucen over og byd resten til. Drys anden med de resterende appelsinskaller og garner med de marinerede appelsinskiver.

Server råstegte kartofler til.





karakterer:
Opskriften er vist 106220 gange,
og udskrevet 3492 gange.

Bedømmelse af denne opskrift:
4.4    (19 stemmer)
1 2 3 4 5        
       (1=dårligst, 5=bedst)


Kommentar fra:

Kommentar:

Kommentaren skal godkendes før den bliver synlig
Kommentarer

  -   2010-11-10 16:48:37
Hvorfor taler man om skysauce fra den færdigstegte and, når det man har hældt over er jævnet?

  -   2008-12-15 19:43:48
Sille du har to muligheder. Den ene er at lade kokken drikke vinen, den anden er (som der står i opskriften) Varm 3-4 spsk. af det afsmeltede andefedt i en gryde og rør melet i. Lad det brune let og spæd så med bouillon og VIN. Kog saucen igennem og hæld den over anden i fadet. - Jeg tror der er frit valg....he he .

  -   2007-11-10 17:22:57
Hvad gør I med hvidvinen? Kommer den i saucen?

  -   2005-01-01 01:01:01
dette er en yderst delikat andesteg, men man kan godt mindske mænhden af appelsin , da den efter min mening bedøver de andre smags oplevelser af sausen jeg har brugt opskriften 2 gange med med begejstring

  -   2005-01-01 01:01:01
jeg ved godt det er and ala orange, men jeg bruger knap så meget appelsin som i opskriften, for at undgå at det bliver for dominerende til min smag. Det er dog en virkelig lækker opskrift - og kødet bliver super delikat. Jeg har nu lavet det 4 gange og alle gange vakte det stor begejstring.