Flamsk stuvning
Hovedingrediens : Oksekød - Skært oksekød Oprindelsesland : Belgien Indsendt : Red : |
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog |
|
Begynd med at smelte 35 g. smør i en tykbundet gryde (gryde og låg skal kunne tåle at gå i ovnen. Skær løgene i skiver og brun dem heri ca. 15 min. til de er lysebrune. Tag løgene op og stil gryden til side.
Skær kødet i stykker på størrelse med en lille tændstikæske. Drys stykkerne med salt, peber og mel. Brun 35 g. smør på en pande og steg stykkerne heri. Stykkerne skal være brune, så steg evt. af to omgange, så der ikke er for meget kød på panden ad gangen. Tag gryden frem igen og læg et bundlag af halvdelen af løgskiverne. Ovenpå lægges kødstykkerne. Anbring laurbærblade og timian mellem kødet. Strø brun sukker og muskatnød over. Sæt stegepanden over varmen igen. Hæld de to øl i panden. Kog op til øllet bruser godt og skrab panden godt, så "bundfaldet" fra kødet kommer med. Hæld 2/3 af øllet over blandingen i gryden. Læg den anden halvdel af løgene over og hæld det sidste øl på. Varm ovnen op til 150 grader, kom låg på gryden og sæt den i ovnen. Når blandingen koger, skrues oven ned til 135 grader. Lad retten stå og "snurre" i 2-2 1/2 time. Tag gryden ud og kom eddiken i. Smag om der mangler noget og sæt så gryden i ovnen igen i en 1/2 time. Så er den færdig. Fjern laurbærblade og timiankviste. Skum fedtet af og server retten - gerne direkte fra gryden. Tilbehør: Skræl grøntsagerne og skær dem i ca. 1 cm tykkelse. Drys dem med salt og peber og steg dem på en pande i1 spsk. olie og en pæn klat smør i 10-12 minutter, vend dem efter halvdelen af tiden. Kom grøntsager i en skål og drys dem med hakket persille. Så er de klar til at blive serveret. Tips: Som skært oksekød kan bruges bov, tykkam, inderlår, yderlår eller klump. |
|
Opskriften er vist 59501 gange,
og udskrevet 1323 gange. Bedømmelse af denne opskrift: 4.5 (51 stemmer) |
|
Kommentarer HP - 2020-12-08 09:21:11 Virkelig smagfuld ret og let at lave. Anne - 2018-01-14 20:16:00 Stærk øl smag som gør at kødet er lidt surt i det. Dog utrolig mørt kød Bodil, Kbhvn - 2015-10-30 21:54:16 Rigtig dejlig, kraftig og speciel vinterret. Ristede jordskokker og gulerødder er et fint match. Per - 2008-09-04 22:12:59 Jeg ved ikke om det kun er min stegegryde som har et låg med plastikhåndtag, det tåler ikke at gå i ovnen, men så kan gryden dækkes til med stanniol. Michael - 2007-06-27 17:36:47 er suverænt med mørke Belgiske øl Ole - 2005-01-01 01:01:01 Tilbehør bør være hjemmelavede pommes frites Lies - 2005-01-01 01:01:01 Er klart bedst med en brun Leffe, end en Classic Martin Og Rasmus - 2005-01-01 01:01:01 Det er godt |
Vælg den udskrift der passer dig bedst
Den skrabede, som er uden kommentar og uden beregning.
Den HELT skrabede, som er uden kommentar, uden beregning og uden billede.
Meget stor skrift
Den midellange, uden kommentar men med evt. beregning
Den lange, med både evt. beregningen og kommentarer, kan fylde mange sider
Hvis du kun skal bruge liste med ingredienserne