Thai-marineret havørred

Thai-marineret havørred, Opskrift, Alletiders, Kogebog
Antal: 4 Pers.

HovedretterRet : Hovedretter - Hovedretter med fisk

Hovedingrediens : LakseFisk - HavØrred

Oprindelsesland : Thailand

ThailandIndsendt :      Red :

Ingredienser:
 Havørred, min. 1 kg (renset vægt)
3-5 limefrugter
2-6 smårøde og stærke chili (friske eller tørrede)
2-4 fedhvidløg
1 bundtkoriander (gerne med rod)
 Olivenolie
 Fiskesovs
 Havsalt
 Lidt sukker
 
Opskrift:
Skrab fisken fri for slim og skæl. Med en skarp kniv lægges en række snit på tværs af fisken (begge sider, med ca. 2-3 cm mellemrum, ca. ½ cm dybe), så marinaden kan trænge godt ind i kødet. Placér den hele fisk (inkl. hoved og hale) i et ildfast fad.

Følgende ingredienser kommes i blenderen.
Riv limefrugterne på et rivejern (kun det grønne fra skallen). Skær dem derefter i halve og pres saften (sørg evt. for at mase limefrugterne godt før de gennemskæres, hvorved mest mulig saft kan presses ud). Smid chili i: To stk. i den milde udgave, seks stk. i den stærke udgave. Husk, at frøene skal med (det er her, al chili-smagen sidder). Smid hvidløg i: To fed i den milde udgave, fire (mindst) fed i den stærke udgave. Kom koriander i, men gem lidt af toppene til at hakke og drysse med senere. Har du fået fat i den rigtige koriander, benytter du selvfølgelig også rødderne. Slut af med et ordentligt skvæt af den gode (jomfru-)olivenolie (mindst samme mængde som limesaften) og afrund smagen med et lille skvæt fiskesovs samt lidt havsalt. Smag evt. til med en smule sukker. Blendes kort, så der stadig er lidt struktur i massen.

Marinaden hældes forsigtigt over fisken. Du kan nu lade fisken stå lidt tid i marinaden, så den trænger ind, eller du kan fortsætte med tilberedningen med det samme.

Fadet overdækkes og lukkes godt til med gennemvædet madpapir og placeres i en 200 grader varm ovn. Fisken dampes herefter i ca. 20-25 min.

Serveres med nye danske kartofler eller ris. Husk at drysse finthakket, frisk koriander over retten lige inden den serveres. Brug væden fra fadet som sauce. Spis også gerne skindet (forudsat at du har skrabet skællene af), der smager pragtfuldt af marinaden.





karakterer:
Opskriften er vist 16458 gange,
og udskrevet 560 gange.

Bedømmelse af denne opskrift:
4.3    (3 stemmer)
1 2 3 4 5        
       (1=dårligst, 5=bedst)


Kommentar fra:

Kommentar:

Kommentaren skal godkendes før den bliver synlig
Kommentarer

  -   2005-01-01 01:01:01
Fantastisk god med alle fede fisk