Osso Buco med gremolata

Se næringsberegning

Giv kødskiverne et par snit i kanten, så de ikke danner skål under stegningen. Pil løgene, og skær dem i både. Skræl gulerødderne og skær dem i skiver. Skær bladsellerien i skiver.

Varm olie og smør i en stor gryde og brun kødstykkerne hver side. Tag dem op. Svits grøntsagerne og læg kødet tilbage i gryden.
Tilsæt hakkede tomater, tomatpure og hvidvin. Krydr med salt og peber og kom krydderbuketten i gryden.

Læg låg på, og lad retten simre ved svag varme i 2-3 timer.


Når kødet er mørt og næsten falder af benene tages kødet op og holdes varmt. Sovsen sies over i anden gryde hvor den står et lidt indtil fedtet har samlet sig på overfladen, drys melet over og vent til det er faldet til bunds, kog så sovsen op og pisk godt igennem, spædes op med lidt piskefløde og smages til med salt og peber.


Gremolata:
Hak hvidløgsfeddene fint og bland dem med hakket persille og revet citronskal.

Serveres med kartoffelmos og persilleblandingen drysset over.

Ossobuco - en norditaliensk klassiker

Osso Buco er en dejlig simreret, som især serveres om vinteren, fordi den er dejlig tung og varm i sine smage - men, det generelt en ret, der gør sig godt året rundt. Det er en ret som virkelig har vundet indpas i det danske køkken, men hvor kommer denne lækre, smagfulde simreret egentlig fra?

“Hul i en knogle”

Osso Buco er en italiensk ret, som har sine rødder i Lombardiet, helt specifikt Milano. Osso Buco betyder ‘hul i en knogle’, hvorfor navnet henviser til de kalvestykker, der udgør fundamentet for retten, da denne udskæring nemlig har et hul af marv i midten af sig.

Den berømte Osso Buco blev højst sandsynligt skabt af de private kokke fra det velhavende borgerskab i Norditalien, da kødet prismæssigt lå i den dyrere ende. Hemmeligheden bag denne ret har altid, ifølge italienerne, været tålmodig og enkelthed.

Til at starte med blev retten også tilberedt uden tomater, da disse, i det 18. århundrede, var nærmest ukendte. I dag består retten dog af kalveskanken, som bliver braiseret med det, man i Italien kalder for “odori”, som helt simpelt består af et løg, en gulerod og en selleristilk. Hertil tilføjes både tomater, hvidvin og bouillon, der giver retten sit afgørende præg.

Opskriften er vist 992730 gange,
og udskrevet 28514 gange.

Bedømmelse af denne opskrift:
4.2    (156 stemmer)