Fløjlsgrød
Hovedingrediens : Mælkeprodukter - Mælk Oprindelsesland : Danmark Indsendt : Red : |
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog |
|
Smørret smeltes, melet kommes i, mælken kommes i
lidt efter lidt, piskes godt så det ikke klumper. Smages til med lidt salt. Hver person drysser sin portion med sukker og kanel. En smørklat anbringes i midten. Hertil nydes saftevand |
|
Opskriften er vist 256797 gange,
og udskrevet 2282 gange. Bedømmelse af denne opskrift: 4.4 (76 stemmer) |
|
Kommentarer Eva - 2022-11-06 18:15:30 Den opskrift der, er da opskriften på en opbagt, hvid sovs :O Fløjlsgrød skal laves med Maizena-mel og ikke hverken kartoffelmel eller hvedemel. anonym - 2022-10-21 17:34:02 Har lige serveret fløjsgrød til mit barnebarn hun elsker det. Jeg bruger 1 liter sødmælk 80 gram kartoffelmel 20 gram hvedemel til sidst 1 lille teskefuld salt Bjørn Johannessen - 2022-07-23 19:42:13 Super opskrift grøden smager mindst lige så godt som da min mor lavede den. E. Pedersen, Thisted - 2018-02-12 08:22:36 I min barndom var det altså fløjlsgrød med kartoffelmel. Lotte Jørgensen - 2016-11-01 18:08:45 Der skal så absolut ikke kartoffelmel i fløjlsgrød - fy for pokker. Lotte Jørgensen - 2016-11-01 18:04:32 I min familie har vi altid lavet fløjlsgrød således: 125 g margarine smeltes, heri kommes 125 g hvedemel og der røres godt sammen. Tilsæt 1 liter let-/sødmælk lidt ad gangen. Husk at røre godt rundt så det ikke klumper. En lille smule salt tilsættes Pisk 3 æggehvider stift. Pisk 4 æggeblommer og 50 g sukker. Den piskede æggemasse røres i og til sidst vendes de piskede æggehvider forsigtigt i. Hver især drysser kanel og sukker over og topper med en smørklat. Det smager mums. elmo - 2016-02-23 09:23:01 Opskriften popper op her. Min mor serverede den, da jeg var barn,mælk med kartoffelmel til det tyknede, æg pisket i og serveret med smør, kanel og sukker. Hun havde lært opskriften fra en husholdningsskole nær Århus (vist nok Vejlby)i 1940-erne.Hun kaldt den Fløjlsgrød. anonym - 2012-06-07 19:33:24 maizena kan især anbefales - og har selv for nylig genoptaget min barndoms-favorit (kærnemælksuppe m. masser af citron)...(dengang man fik to retter til aftensmad - daglig ;-)) Og det der med laktose, vi spiser jo gså risengrød.... og i disse alternative madtider, kan man jo nemt overøse grøden med friske bær. ;-) Anne-Marie Pedersen - 2012-04-22 18:00:01 Jeg har 'DEN UNGE FRUES KOGEBOG' fra 1938. Deri er en opskrift på Æggegrød eller Fløjesgrød, som lyder sådan. 1 liter mælk. 65 gram Kartoffelmel. 40 gram Hvedemel. 25 gram Melis. 1 Æg. 1 knivspids Salt. Melet udrøres med 1/2 liter mælk, resten bringes i kog. Jævningen hældes i, og man rører deri ca. 10 minutter. Æggeblommen piskes med sukkeret, og hviden piskes stiv. Begge dele røres i grøden ved anretningen. (3 piskede hvider kan anvendes i stedet for 1 helt æg.) Da jeg var barn, spidste vi det tit, nu er jeg en ældre kone, men kan stadig spise det med velbehag. susi - 2012-02-14 16:29:46 Denne ret er helt ude af den danske madkultur. Det er en ret som blev spist af fattige ved festlige lejligher pr. gr. af hvedemel og mælken. Det fornemme navn fløjelsgrød må være givet for at gøre retten ekstra lækker. Retten består af enorme mængder tomme kalorier Drop den, der er vel næppe nogen, der idag spiser vælling og søde supper til forret for at lægge bund inden pizzaen? LILLIAN HERNING - 2012-02-13 16:16:13 JEG HÅBER VIRKELIG IKKE I FÅR NOGEN TIL AT LAVE DEN GRØD, DET HAR VIRKELIG IKKE NOGET MED FLØJLSGRØD AT GØRE. DER SKAL, MED TRYK PÅ SKAL, BRUGES KARTOFFELMEL, DET I HER HAR GANG I ER BARE EN TYK MÆLKESOVS,FØJ FOR DEN DA. knud wede - 2011-10-22 09:18:54 fik denne ret meget ofte, da jeg var barn, men kan iøvrigt, selv om jeg synes den smager godt, ikke anbefale den, da det er en kendsgerning, at mælk (lactose) giver rigtigt mange mennesker maveonde, hovedpine og alment dårligt befindende. Ifølge oplysninger fra en professor fra Panum Instituttet udi disse dele har ca. 300.000 mennesker lactoseforgiftning (kaldet mælkeintolerans) af at indtage mælk. Mælk er iøvrigt slet ikke nødvendigt, som fødemiddel, da alle andre almindeligt forekommende fødevarer nemt kan træde istedet for mælk. Havregrød indeholder for. eks. 50% mere kalk end mælk pr. 100gr. majbritt Pedersen - 2010-10-14 10:55:15 Jeg takker for opskriften.jeg vil prøve den, den jeg kan huske, var der ikke margarine i men kartoffelmel og æg anonym - 2009-04-27 02:45:13 Tak til George, det satte lidt lys på det hele. Lisa, Florida Georg Andreassen - 2009-04-07 23:43:49 Per! jeg er til bøjeligt til at give dig ret, jeg har set der er en opskrift på æggegrød, andet steds her, men hvis du fratager melet i den opskrift, er der de samme ingredienser, som i min opskrift. Mine forældre fortalte mig at fløjlsgrød også var æggegrød. de døde for 43 og 49 år siden, så jeg kan ikke spørge dem, men jeg vil tro, at nogen steder her i landet, kaldte man det for "Æggegrød", og du må da medgive mig, der er da æg i den opskrift jeg fremkommer med. Lisa i Florida! du vil gerne vide, hvad fløjlsgrød består af. Det jeg har skrevet..... Midt i det 17 århundrede var kartoflen udbredt over hele Danmark, og man fandt hurtigt ud af, at rive kartoflerne, den mel det gav, kaldte de "AMDAM" = Stywelsmi'el ( = hjemmelavet kartoffelmel ) [Amdamsgrød er fløjlsgrød, patetmelsgrød og stivelsesgrød ] = grød lavet af kartoffelmel. Det her er hentet fra "Jysk Ordbog". Med hensyn til konsistensen, jeg mener ikke den er slem, hvis den er lavet rigtigt. Man finder den også i frugtgrød, som jordbærgrød og rabarbergrød mv. de er også jævnet med kartoffelmel. Hvis den ret er 2 - 250 år gammel, syntes jeg at de 5% af Danmarks befolkning, der lige kan klare den en gang om året, skal holde den vedlige. Engang blev Amdamsgrød nogen steder serveret 21 gange om ugen. Velbekom anonym - 2009-02-20 02:01:23 Hej Per Thank you for opskriften jeg bad om, på det jeg hadede mest som barn, som jeg skrev til dig, vi har alle prøvet på, at finde ud af hvad fløjelsgrød egentlig bestod af. Nu ved jeg bare ikke, om jeg måske ikke holder lidt med Georg Andreassen, for det var så slimet, vi børn bare holdt os for næsen og slugte det så hurtigt som muligt,i en stor klump, puha det var modbydeligt,og jeg tror måske derfor,det er muligt, det var kartoffelmel. Jeg prøver nok dem begge en dag, bare for sjov, og for, at se om jeg stadig får kvalmefornemmelser ha ha. Igen tak Lisa fra Florida Per - 2009-02-15 07:04:44 Det er ikke rigtigt at fløjelsgrød også kalders for æggegrød, det er 2 forskellige opskrifter. Georg Andreassen - 2008-11-20 01:49:10 Den opskrift ligner en alm. opbagt hvid sovs, når man fratager den sukkeret. "Fløjlsgrød" kaldes også "Æggegrød", og tilberedes sådan: 2 litter mælk 125 gram kartoffelmel 2 æg 1 tsk. salt Melet røres til en jævning med lidt af den kolde mælk. Resten koges, tages af ilden når jævningen hældes på under omrøring. Æg piskes med saltet, grøden hældes i lidt efter lidt. I min barndom kom vi sukker på, og ikke andet, men det kan man naturligvis gøre som man har lyst. bente a. - 2007-11-26 19:12:37 hvad hedder grød med maizena mel så ??? |
Vælg den udskrift der passer dig bedst
Den skrabede, som er uden kommentar og uden beregning.
Den HELT skrabede, som er uden kommentar, uden beregning og uden billede.
Meget stor skrift
Den midellange, uden kommentar men med evt. beregning
Den lange, med både evt. beregningen og kommentarer, kan fylde mange sider
Hvis du kun skal bruge liste med ingredienserne