Oksehøjreb med ben samt hasselback-kartofler

Oksehøjreb med ben samt hasselback-kartofler, Opskrift, Alletiders, Kogebog
Antal: 8 Pers.

HovedretterRet : Hovedretter - Ovnsteg - Ovnstege

Hovedingrediens : Oksekød - Oksehøjreb med ben

Ukendt oprindelseslandIndsendt :      Red :
Oksehøjreb med ben samt hasselback-kartofler, billede 4 Oksehøjreb med ben samt hasselback-kartofler, billede 1 Oksehøjreb med ben samt hasselback-kartofler, billede 2 Oksehøjreb med ben samt hasselback-kartofler, billede 3
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
3000 g.oksehøjreb med ben
 
 salt
 peber
0.5 fl.rødvin
3 dl.vand
 
 Kartofler:
16 mellemstore kartofler (ca. 1 -1.5 kg)
50 g.smør
 
 Ragout:
1 spsk.smør
2 spsk.olivenolie
500 g.skalotteløg
2 gulerødder
2 pastinakker
8-10 fedhvidløg
3 kvistefrisk timian
250 g.vinbjergsnegle fra frost eller på dåse/glas (beregn ca. 6 til hver).
 Maizena
1 bdt.persille, gerne bredbladet
 
 Tomater:
8 tomater
1 spsk.smør
1 spsk.provence krydderi
 
 Brød
 
Opskrift:
Fedtet på højrebet ridses i rudemønster/tern. Gnid kødet med salt og peber. Læg stegen - evt. støttet af sammenkrøllet sølvfolie så den ligger lige - på en ovnrist med en bradepande under.
Sæt den i ovnen på nederste rille ved 250 grader C. alm. ovn i 15 min. Tilsæt vin og vand i bradepanden og steg videre ved 165 grader C. alm. ovn. Dryp stegen med stegeskyen hver halve time.

Kødet steger videre 1½ - 2 time afhængig af, hvor rødt kødet ønskes. Ved brug af stegetermometer er centrumstemperaturen for meget rødt kød 60 C, rosa 62 C og svagt rosa til gennemstegt 68 C. Stegen kan evt. efterbrunes ved grill 225 C.

Vigtigt: Tag stegen ud af ovnen og lad den hvile utildækket i ½ time, før den udskæres.

Gør tilbehøret klart, mens højrebet steger.

Hasselback-kartofler:
Skræl kartoflerne. Skær dem i tynde skiver, MEN IKKE helt igennem. (det gøres let ved at lægge den skrællede kartoffel i en træ-grydeske, før den skæres). Smør et fad med lidt smør og sæt kartoflerne med skiverne opad. Krydr med salt og kom en lille teske smør på hver kartoffel.

15 minutter før højrebet er færdigt, sættes kartoflerne i ovnen. Når højrebet tages ud, øges ovntemperaturen til 225 C, kartoflerne er møre og lysebrune efter ca. ½ time.

Ragout af vinbjerg-snegle:
Pil og halvér skalotteløg og hak hvidløg. Svits skalotteløg i lidt smør og tilsæt timian og hvidløg, små tern af gulerod og pastinak og vinbjerg-snegle i en gryde. Tilsæt affedtet / skummet stegesky fra bradepanden (i alt 8 dl - supplér evt. op med mere rødvin). Lad det småkoge 15-20 min. jævn med lidt maizena udrørt i kold rødvin. Krydr med salt og peber og bland grofthakket persille i. Tilsæt evt. lidt koldt smør.

Provencalske tomater:
Kom halverede tomater penslet med lidt olivenolie og drysset med provencekrydderier og salt i et ildfast fad. Bag tomaterne i ovnen ca. 10 min. ved 225 C.

Skær højrebet i skiver efter det har hvilet en ½ time. Server vinbjergsnegle-ragout, de bagte tomater samt hasselback-kartofler og brød til.





karakterer:
Opskriften er vist 142927 gange,
og udskrevet 3684 gange.

Bedømmelse af denne opskrift:
4.2    (25 stemmer)
1 2 3 4 5        
       (1=dårligst, 5=bedst)


Kommentar fra:

Kommentar:

Kommentaren skal godkendes før den bliver synlig
Kommentarer

Der er ikke tilføjet nogen kommentar til denne opskrift endnu