Empanadas med oksekød
Hovedingrediens : Oksekød - Hakket oksekød Oprindelsesland : Mexico Indsendt : Red : |
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog |
|
Dejen:
Rør gæren ud i det lunkne vand. Tilsæt olie og salt. Rør 2/3 af melet i og ælt dejen godt igennem med resten af melet. Stil dejen til hævning tildækket og lunt i ca 30 min. Kødfyld: Pil og hak løget fint og svits det sammen med det finthakkede hvidløg i olie i en gryde. Tilsæt kødet og brun det under omrøring, til det gryner og skifter farve. Skold, flå og hak tomaterne groft og kom dem i gryden til kødet, sammen med chilisauce, krydderier og lidt hakket syltet chilipeber eller cayennepeber. Tomater fra dåse skal blot dryppe af, før de tilsættes. Lad det hele koge for god varme uden låg i ca 15 min. Rør af og til. Når konsistensen er fast, tages gryden af varmen. Lad det blive helt koldt. Empanadas: Del dejen i 8 stykker og rul dem ud til ½ cm tynde cirkler. Eller rul hele dejen tyndt ud og udstik cirkler med en kagetallerken. Diameteren skal være ca 15 cm. Anbring dem på en letsmurt, letmelet plade. Fordel fyldet på den ene side af dejcirklerne, fold den anden halvdel over og tryk kanten sammen med en gaffel. Pensl de fyldte dejkuverter med sammenpisket æg og bag dem i ovnen ved 225 grader C. alm. ovn i ca 15 min, til de er gyldne og gennembagte. Tips: Servér empanadas med avocadodressing. Det klæ'r retten og dulmer den stærke smag, og stærkt skal fyldet være. Empanadas smager også godt kolde, fx i picnickurven. Kan fryses, holdbarhed ca 3 mdr. |
|
Opskriften er vist 249504 gange,
og udskrevet 4355 gange. Bedømmelse af denne opskrift: 4.1 (63 stemmer) |
|
Kommentarer Luc - 2021-09-01 20:29:04 Jeg brugte kun dej opskrift som inspiration, med 1/2 grahamsmel. Fantastisk dej, let at rulle, god resultat. Solveig - 2020-11-08 16:42:43 Har lavet dem mange gange, og de er fantastiske, min veninde fr Argentina lærte mig dem. Jeg laver mange, så fryser jeg dem ned, og steger dem i airfryer med olie på, så er der hurtig mad. Tilbehøret er her salat, men i Argentina spiser man kun dem og ikke noget til. Fine som natmad Christian - 2018-07-15 23:18:22 Man skal ikke stege i olivenolie... Men ellers lyder det som en dejlig opskrift der skal prøves Birgitte - 2017-10-22 14:09:35 Indhold i empanadas argentinas: hakket oksekød, god kvalitet, løg, finthakket, svitses i olivenolie, hakket kød steges med, krydderier tilsættes, paprika, karry, en suppeterning, v/et halvt kilo kød en dåse hakkede tomater, lidt ketchup, orégano, spidskommen (vigtigt), hakkede hårdkogte æg (3), rosiner, hakkede oliven, dejen ovenfor beskrevet er i orden til empanadas argentinas (Buenos Aires). ¡Buen provecho! Helle - 2015-08-10 17:13:54 Jeg putter revet squash, revet gulerod og i dag også en smule rød spidskål. Derud over putter jeg også altid 1-2 dl kogte ris i - så "fylder" de mere i maven på mine teenagere :-) Jeg laver en stor potion - for alle ønsker at få dem med i madpakken i morgen :-) - dem til i morgen laver jeg bare lidt mindre så de bedre passer til frokost! Dejlig opskrift, som kan varrieres i det uendelige, alt efter hvad der ligger i køleskabet! mathias - 2011-08-04 11:13:21 det smager rigtig godt sammen agurk - jordbær salaten man også kan finde her inde. Rigtig god opskrift. Morten - 2010-02-18 11:11:16 god smag og den har det hele SaSu - 2008-07-25 21:13:32 den er ekstrem god!!!!! men kunne godt trænge til lidt mere salt :) julie - 2008-05-01 19:10:34 Det er simpelthen så lækkert at jeg kunnr æde det hele dagen lang den stop |
Vælg den udskrift der passer dig bedst
Den skrabede, som er uden kommentar og uden beregning.
Den HELT skrabede, som er uden kommentar, uden beregning og uden billede.
Meget stor skrift
Den midellange, uden kommentar men med evt. beregning
Den lange, med både evt. beregningen og kommentarer, kan fylde mange sider
Hvis du kun skal bruge liste med ingredienserne