Lam i spinat
Hovedingrediens : Lammekød - Lammesmåkød Indsendt : Red : |
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog |
|
Den friske spinat vaskes og gøres klar.
Kast spinaten i kogende vand, så den krøller sammen.
Tag den op med en hulske og lav den så til en mos i blenderen.
Sæt mosen til side i en skål.
Hvis man bruger frossen spinat, følger man blot brugsanvisningen på pakken. Løg og hvidløg hakkes groft. Ingefær skrælles og skæres i tern, chilipeber flækkes og kerner fjernes. Kommes i en blender med 3-4 spsk. vand og laves til en jævn mos. Opvarm olien i en svær gryde på middel blus. Dup de udskårne kødterninger omhyggeligt med køkkenpapir, så de bliver helt tørre. Kom 7-8 kødterninger ad gangen i den gennemvarme olie gerne på evt. fedtside først og brun dem på alle sider. Når de er brunede, tages de op af olien med en hulske og stilles til side. Kom nu kanel, nelliker, kardemomme og laurbær i den samme varme olie og steg dem under hurtig omrøring. Når laurbærbladene bliver mørkere, kommes løgmosen fra blenderen og det hele steges, til blandingen skifter farve. Hvis den hænger ved gryden, kommes en spsk. vand i ad gangen, og man steger videre med bhunao-teknink. Skru ned for blusset og kom koriander, spidskommen, chili, peber og gurkemeje i. Steg 2 min og tilsæt så den hakkede tomat. Steg videre i nogle få minutter og kom så yoghurten i, en skefuld ad gangen under stadig omrøring. Når yoghurten er helt absorberet i saucen, kommes kødterningerne i sammen med kødsaften. Når kødterningerne er godt blandet med sauce, tilsættes salt og retten bringes i kog. Når retten er kommet i kog, lægger man låg på, skruer ned for blusset og lader retten koge til kødet er næsten mørt. 1-1½ time. Almindeligvis afgiver kødet tilstrækkelig væde til at det kan koge i sin egen saft. Det er bedst sådan. Men bliver retten for tør under kogningen, så den begynder at hænge ved gryden, kan man hælde op til 1½ dl. varmt vand ved. Rør fra tid til anden i retten under kogningen. Bland spinatmosen omhyggeligt i retten og lad den koge yderligere 15 minutter. Hvis saucen ikke bliver tilstrækkelig tyk, så tag låget af under den sidste del af kogningen og skru lidt op for blusset, til saucen får den rette konsistens. Kom nu garam masala i retten og rør det omhyggeligt sammen. Hvis man ønsker det, kan man til sidst røre lidt smør i. |
|
Opskriften er vist 29681 gange,
og udskrevet 582 gange. Bedømmelse af denne opskrift: 4 (11 stemmer) |
|
Kommentarer Niels Møller - 2022-01-03 15:36:47 Helt fantastisk ret anonym - 2010-01-22 18:54:41 Smager himmelsk! Også god til Rsce-taffel |
Vælg den udskrift der passer dig bedst
Den skrabede, som er uden kommentar og uden beregning.
Den HELT skrabede, som er uden kommentar, uden beregning og uden billede.
Meget stor skrift
Den midellange, uden kommentar men med evt. beregning
Den lange, med både evt. beregningen og kommentarer, kan fylde mange sider
Hvis du kun skal bruge liste med ingredienserne