Marokkansk kylling med appelsin og abrikoser

Marokkansk kylling med appelsin og abrikoser, Opskrift, Alletiders, Kogebog
Antal: 4 Pers.

HovedretterRet : Hovedretter - Diverse Hovedretter

Hovedingrediens : Kylling - Kylling hel

Fedtfattig opskrift

Oprindelsesland : Marokko

MarokkoIndsendt :      Red :
Marokkansk kylling med appelsin og abrikoser, billede 4 Marokkansk kylling med appelsin og abrikoser, billede 1 Marokkansk kylling med appelsin og abrikoser, billede 2 Marokkansk kylling med appelsin og abrikoser, billede 3
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
1400 g.kylling
 olivenolie
 
1 stortløg
2 fedhvidløg
1 rød chili (alt efter styrke)
 
1 tsk.gurkemeje
1 tsk.stødt spidskommen
1 tsk.stødt koriander
 
1 appelsin
1 dl.hønsebouillon
 
75 g.kikærter (evt. fra dåse)
100 g.tørrede abrikoser
2-3 tsk.salt
 
Opskrift:
Hvis der bruges tørrede kikærter, skal de lægges i blød i vand dagen før, retten skal laves, og derefter koges møre, ca. en halv time. Lad de kogte kikærter dryppe af.

Løget pilles og skæres ud i tynde både. Hvidløget hakkes. Chilien befries for kerner og snittes fint.

Kyllingen skæres ud i 8 stykker. Kyllingestykkerne sauteres i en tykbundet stegegryde i olivenolie, til de er gyldne. Varmen dæmpes.

Mål de tørrede krydderier op og kom dem i gryden sammen med hvidløg og chili. Lad det hele sautere under omrøring et par minutter, men pas på krydderierne ikke branker.
Tilsæt løgbådene og lad dem sautere med.

Skær skrællen fra appelsinen med en lille skarp kniv eller riv dem fint. Kom appelsinskallen ved og pres saften af appelsinen og tilsæt den.

Tilsæt også hønsebouillon og salt. Læg låg på gryden og lad retten simre 35-40 min - sørg for, at kyllingestykkerne er møre.

Tilsæt kikærter og abrikoser og lad dem koge med 5 min. Fjern evt. appelsinskallen. Smag til med salt. Retten kan jævnes med maizena-jævning, hvis det ønskes.

Serveres med couscous og en grøn salat med appelsinstykker.

Tips:

Kikærter på dåse kan købes hos de fleste tyrkiske og asiatiske grønthandlere. De er kogte og skal bare dryppe af før brug.





karakterer:
Opskriften er vist 55576 gange,
og udskrevet 1602 gange.

Bedømmelse af denne opskrift:
3.6    (29 stemmer)
1 2 3 4 5        
       (1=dårligst, 5=bedst)


Kommentar fra:

Kommentar:

Kommentaren skal godkendes før den bliver synlig
Kommentarer

  -   2015-12-12 09:42:51
Dejlig ret, som jeg lavede dobbelt portion af og frøs den ene. Men pas på chilien. Min var meget stærk, selvom den var købt som mild. Salat med granatæble, mango og rødløg. Super

  -   2014-04-11 14:50:48
En ret jeg bliver ved med at vende tilbage til. Den er bare lækker.

  -   2011-10-04 17:49:06
Rigtig lækker. Smager skønt med cous-cous.

  -   2007-03-22 22:28:21
Jeg vil foretrække ris i stedet for cous cous en anden gang.

  -   2005-01-01 01:01:01
rigtig sjov anderledes velsmagende ret, som godt kan tåle at blive krydret mere end angivet. Smager godt med kikærter, men lincer og hokaido og søde kartofler passer godt til smagen

  -   2005-01-01 01:01:01
Rigtig god opskrift! Det smagte virkelig godt! Nam nam.

  -   2005-01-01 01:01:01
Denne ret smager virkelig godt. Et dejligt alternativ til den almindelige kylling

  -   2005-01-01 01:01:01
en man ikke glemmer