Hjemmelavet medisterpølse med oksekød
Hovedingrediens : Blandet kød - Okse - Svinekød Indsendt : Red : |
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog |
|
Skær kødet i fingerbrede strimler, fjern samtidig evt sener. Skær sværen af spækket og skær spækket i strimler. Mal kød og spæk 2-4 gange gennem kødhakkemaskinen, afhængigt af, hvor grov du vil have pølsen.
Bland krydderierne godt. Rør hakket kød og spæk med lidt af suppen og tilsæt krydderiblandingen efterhånden sammen med resten af suppen. Det hele skal blandes grundigt, og konsistensen skal være som lind frikadellefars. Læg tarmene i en skål med lunkent vand. Træk et endestykke over vandhanen og lad vandet løbe igennem, så de åbner sig. Træk lidt af tarmen over maskinens pølsehorn og skub så meget efter, som der kan være. Træk lidt af tarmen frem, slå en knude på den og kør farsen gennem maskinen, mens du samtidigt trækker let i tarmen, så den fyldes jævnt. Stop ikke for fast, der skal være plads til, at farsen kan udvide sig. Form hele tiden pølsen med fingrene for at undgå luftblærer. Når du har en passende lang pølse, klemmer du fast til foroven og sno den nogle gange omkring. Hvis du er uøvet, kan du binde af med ufarvet bomuldsgarn. Når farsen er stoppet i, kan pølserne koges eller steges- hvis du da ikke foretrækker begge dele. Kom pølserne i let kogende vand og lad dem simre i ca 15 minutter. Revner de, har du stoppet for fast og må prikke huller. Vil du fryse din pølse, behøver den ikke at blive kogt først. Du kan variere dine pølser ved udelukkende at bruge flæskekød. Du kan også sammen med kødet hakke nogle løg eller bruge hvidløg. Farsen kan drøjes ved at tilsætte mel eller rasp eller mosede kartofler. Hvis pølserne skal fryses, tilsættes større mængde krydderier. |
|
Opskriften er vist 149880 gange,
og udskrevet 5103 gange. Bedømmelse af denne opskrift: 4.3 (47 stemmer) |
|
Kommentarer max - 2023-07-10 09:45:19 Med små justeringer, mere krydderi, kan du trylle denne opskrift om til en Boerwors, den sydafrikanske version af medister, indført af Hollænderne i sin tid. Den skal helst være grovhakket, en gang igennem kødhakkeren er nok. En grill pølse der ikke smager af noget du tidligere har prøvet, den vækker begejstring. anonym - 2018-01-18 12:32:22 hvorfor ingen løg Erik Søgard - 2012-02-26 03:37:36 Jeg køber Svinekam til kr. 26,00 pr kg i Super Best på tilbud.Heraf laver jeg Svinekotteletter, Gode Ben,Flæskefars og fars til Medister. Jeg bruger stykket med meget Fedt til Medister og lidt Fedt af det jeg laver til Frikadellefars, for så har du en god og saftig Medister, jeg kommer de Kryderier i jeg vil og bruger ofte Piskefløde og meget Løg, det er dakun fantasien der bestemmer hvad den skal indeholde. Jeg har en Stor Sprøjtepose m. en Stor Tyl trækker ca. 1 m Tarm på tyllen og sprøjter den ud på Køkkenbordet, endelig ikke for hård. Hvor svært kan det være. Mette - 2011-10-29 09:22:24 Min medister smager fint, men den smider/sveder al sin saft når den bliver stegt og tilbage er en tør pølse. Hvad har jeg gjort forkert? slagteren i Aarhus - 2011-01-06 21:20:02 Tarmene må ikke ligges i lunken vand, da det vil fremme eventuel baktrievækst.. undlad at slå knude på tarmen i starten for at mindske luft.. og prøv at tilføje en tsk tørret basilikum, så det blevet til jule medisterpølse.. Dane - 2010-12-13 15:14:15 Det er barer en meget god medister bedste jeg har haft i mange år. Lene Hindsbøl - 2009-11-10 10:05:04 Er der en der har en "fidus" til hvad man gør, for at undgå at skindet på pælsen bliver sejt? Jeg har prøvet at koge pølsen først, men lige meget hvad jeg gør, er skindet ret sejt! Per - 2009-09-20 08:14:21 Det er når pølsen er kogt/stegt at den bliver meget mørk. Per - 2009-09-20 08:13:46 Hvis du bruger oksekød som der står i opskriften, så får du ikke en medisterpølse som den du køber i de fleste supermarkeder, den bliver meget mørk næsten sort og føles noget tør. Vi hakkede farsen 2 gange gennem hulskive 4.5 og vi syntes den blev for fin, så den kunne have nøjes med en gang gennem kødhakkeren. Jakob - 2009-03-06 16:26:38 Den bedste medister jeg nogensinde har smagt! helga - 2008-10-12 15:15:06 7 pæne store løg 4 spsk mel 300g spæk som hakkes sammen med kødet Hanne - 2008-09-12 15:37:59 Lyder godt, men hvor store mængder skal krydderierne være når man skal fryse den. Vi kan godt lide en medister som smager af noget. pjuske - 2007-11-24 01:36:56 Den medister, den er bare, IHHHHH så skøn, vi har ikke smagt den bedre. Tak for opskriften. lechaim - 2007-01-08 00:58:33 ->træk lidt tarmen frem, slå en knude på den og kør farsen..../træk lidt af tarmen frem, kør farsen lidt frem og lad luften slippe ud INDEN du slår en knude på tarmen - blot et lille råd. |
Vælg den udskrift der passer dig bedst
Den skrabede, som er uden kommentar og uden beregning.
Den HELT skrabede, som er uden kommentar, uden beregning og uden billede.
Meget stor skrift
Den midellange, uden kommentar men med evt. beregning
Den lange, med både evt. beregningen og kommentarer, kan fylde mange sider
Hvis du kun skal bruge liste med ingredienserne