Persisk festret med lam
Hovedingrediens : Lammekød - Lammebov stykker Oprindelsesland : Persien Indsendt : Red : |
|
|
Håndrens og vask linserne og sæt dem i blød sammen i ½ time. Lad dem derefter dryppe af i en sigte eller et dørslag.
Hæld kogende vand over den afvejede tamarind og lad den stå og trække i ½ time. Mas den så grundigt og pres så meget mos som muligt igennem en sigte. Det, der går gennem sigten, opsamles i en skål og sættes til side. Læg kartoffel- og aubergineterningerne i vand. Det fjerner lidt af den bitre smag i auberginen og hindrer misfarvning. Tørrist spidskommensfrø og hele røde chili på en lille støbejernspande. Lad dem derefter køle af og mal dem så til et fint pulver i krydderimøllen. Opvarm ghee eller olie i en stor svær gryde på middel blus. Når olien er gennemvarm kommes løg, hvidløg og ingefær i og sautéres i 2 minutter. Lammestykkerne lægges derefter i olien og steges i 10 minutter med bhunau-teknik. Linserne og grøntsagsterningerne - de afdryppede kartofler og aubergine, græskar eller courgette - samt tomater kommes nu i sammen med chili peber, stødt koriander, gurkemeje, hakkede friske grønne chili, sorte peberkorn og salt. Det hele bhunao-steges i 2 til 3 minutter. Nu hældes vandet ved, og retten bringes i kog. Så lægges låget på, man skruer ned for blusset og retten småkoger, indtil kødet er mørt og linser og grøntsager er kogt ud. Tag lammeterningerne op af gryden og stil dem til side. Kom de udkogte grøntsager og linser med hele saucen i en blender og lav den til en jævn mos. Det er højst sandsynlig nødvendigt at gøre det i flere portioner. Hæld mosen tilbage i gryden og bland den med den opløste og siede tamarind. Lad det hele koge i 5 minutter. Om nødvendigt smages saucen til med salt. Mens saucen koger, opvarmer man smørret på en stegepande og kommer derefter den ristede stødte spidskommen, stødte chili og Dhansak Masala i. Rør krydderierne sammen over middel blus i ca. ½ minut. Hæld derefter det hele i gryden med linse/grøntsagsmosen og læg kødstykkerne i igen. Bring nu atter retten i kog. Når den koger, skrues blusset ned og retten småkoger i ca. 5 minutter. Den færdige ret pyntes med friske grønne korianderblade og serveres med ris. |
|
Opskriften er vist 14297 gange,
og udskrevet 236 gange. Bedømmelse af denne opskrift: 2.8 (6 stemmer) |
|
Kommentarer leila - 2018-02-21 08:46:02 Det ligner sørme ikke en persisk ret som jeg som er fuldkommen iraner kender til haleh-2011.08.12 - 2011-08-12 09:09:40 opskriften er ikke persisk.iraner bruger ikke for meget krydderi i maden.det er kun sydlig i iran bruger tit krydder i maden. Fafa - 2010-12-05 21:49:42 Det her er ikke persisk opskrift, måske arabisk. |
Vælg den udskrift der passer dig bedst
Den skrabede, som er uden kommentar og uden beregning.
Den HELT skrabede, som er uden kommentar, uden beregning og uden billede.
Meget stor skrift
Den midellange, uden kommentar men med evt. beregning
Den lange, med både evt. beregningen og kommentarer, kan fylde mange sider
Hvis du kun skal bruge liste med ingredienserne