Lammefilet bagt med foie gras og trøffel

Lammefilet bagt med foie gras og trøffel, Opskrift, Alletiders, Kogebog
Antal: 4

HovedretterRet : Hovedretter - Ovnsteg - Ovnstege

Hovedingrediens : Lammekød - Lammefilet

Ukendt oprindelseslandIndsendt :      Red :

Ingredienser:
800 g.lammeryg befriet for ben og sener
50 g.andelever (kan bestilles hos slagteren)
10 g.trøffel (evt. fra dåse)
 Fedtnet
 
 Kartoffelroulade:
600 g.kartofler
0.5 dl.koldpresset jomfruolivenolie
1 bdt.frisk kørvel
2 skalotteløg
 salt
 peber
1 pladebutterdej (15 x 15 cm)
 
 Ratatouille:
1 guleller grøn squash
1 rødløg
1 fedhvidløg
1 tomat
50 g.olivenolie
 
 Gulerodssoufflé:
2 mellemstore gulerødder
0.2 dl.fløde
2 æg
 kardemomme
 
 Sauce:
 Benene fra lammeryggen
1 gulerod
1 porretop
1 knoldselleri
1 fedhvidløg
1 løg
1 laurbærblad
3 kvistetimian
1 spsk.tomatpuré
 hel sort peber
 g."koldt smør100
 
Opskrift:
Lammeryggen åbnes forsigtigt, med et lille snit ned i midten af ryggen på begge sider af rygbenet. Den farseres med Foie gras og trøflerne krydres og ombindes med fedtnettet. Brunes på panden og steges 16 minutter ved 220 grader C i midten af ovnen. Trækker 10 minutter et lunt sted, når den kommer ud.

Kartoffelroulade:
Kartoflerne skrælles og koges møre. Derefter røres kartoflerne linde med olien. Tilsættes kørvel, salt og peber. Mosen afkøles derefter let og påsmøres butterdejen, der rulles som en roulade. Stilles på køl og skæres i skiver, ca. 1 cm tykke. Lægges på bagepapir og bages i 14-17 minutter ved 200 grader C, på nederste rille.

Ratatouille:
Squash skæres i fine terninger sammen med løget og hvidløget. Dette sauteres i olien. Når løgene er møre tilsættes tomaterne, som er befriet for kerner og skåret i strimler.

Gulerodssoufflé:
Gulerødderne skrælles og skæres i skiver og koges møre i fløde. Derefter moses det godt og æggene tilsættes. Tilsmages med kardemomme, salt og peber. Kommes i smurte cocotter og bages i ovnen ved 150 grader C i ca. 30 minutter.

Sauce:
Benene brunes i gryden med de skrællede grønsager og koldt vand tilsættes. Det hele koges op og skummes jævnligt. Derefter tilsættes tomatpure, laurbærblade, lidt hel sort peber og det simrer i 6 timer. Derefter sigtes fonden og reduceres til 1/3 af den oprindelige mængde, indtil fonden er helt mørk og har en lidt tyk konsistens. Denne meget kraftige glace skal herefter blot piskes med koldt smør.





karakterer:
Opskriften er vist 10245 gange,
og udskrevet 280 gange.

Bedømmelse af denne opskrift:
4.3    (2 stemmer)
1 2 3 4 5        
       (1=dårligst, 5=bedst)


Kommentar fra:

Kommentar:

Kommentaren skal godkendes før den bliver synlig
Kommentarer

  -   2005-01-01 01:01:01
Der købes andelever,men hvordan tilberedes den inden den lægges i filen?