Roastbeef med peberskum og vild rissalat

Roastbeef med peberskum og vild rissalat, Opskrift, Alletiders, Kogebog
Antal: 4

HovedretterRet : Hovedretter - Diverse Hovedretter

Hovedingrediens : Oksekød - Roastbeef

Ukendt oprindelseslandIndsendt :      Red :

Ingredienser:
1 kg.roastbeef
 smør
 salt
 peber
1 rød peberfrugt i tern
1 storrød snittet chili uden kerner
25 g.smør
50 g.skrællet kartoffel i tern
2 dl.hønsebouillon
1 dl.piskefløde
 salt
 peber
3 dl.vilde ris blanding
5 dl.vand
2-3 snittede gulerødder
3 tomater i tern
3 stilkesnittet blegselleri
1 bdt.fintsnittet forårsløg
1 bdt.hakket persille
1 dl.grofthakkede hasselnødder -valnødder og pinjekerner
1 dl.valnøddeolie
2 spsk.hvidvinseddike
1 tsk.dijonsennep
1 tsk.honning
1 spsk.finthakkede ristede nødder
 salt
 peber
 
Opskrift:
Roastbeef:
Kom kødet i en gryde med kogende vand og kog det ca. 20 min. Tag kødet op, aftør og brun det i smør i ca. 5 min ialt. Krydr med salt og peber, og lad kødet hvile i mindst 15 min. under folie, inden det skæres i tynde skiver.

Peberskum:
Sautér peberfrugt og chili i smør i 5 min., uden det tager farve. Tilsæt kartofler og bouillon, kog i 20 min. under låg. Blend grønsager og bouillon, pisk fløden og vend flødeskummet i. Smag til med salt og peber.

Rissalat og dressing:
Kog risene som anvist på pakningen. Bland de kogte afkølede ris med gulerødder, tomater, blegselleri, forårsløg og persille. Rist nødderne på en tør pande. Tag 1 spsk. fra til dressingen og kom resten i rissalaten.

Til dressing piskes valnøddeolie, hvidvinseddike, dijonsennep, honning og nødder grundigt sammen, smag til med salt og peber. Hæld dressingen over salaten og bland godt. Salaten kan med fordel laves i god tid før servering.

Servér roastbeef i tynde skiver sammen med varm peberskum og kold rissalat.





karakterer:
Opskriften er vist 17558 gange,
og udskrevet 617 gange.

Bedømmelse af denne opskrift:
4.5    (13 stemmer)
1 2 3 4 5        
       (1=dårligst, 5=bedst)


Kommentar fra:

Kommentar:

Kommentaren skal godkendes før den bliver synlig
Kommentarer

  -   2009-04-08 14:08:56
Det var en rigtig dejlig salat og det peberskum, hvor var det godt. Min svigerdatter var hel vild med min mad den dag. (Også den dag.)

  -   2005-01-01 01:01:01
kødet bliver bare perfekt rosa indeni, ved at tilberede på ovenstående måde.

  -   2005-01-01 01:01:01
Dette er en go sommerret. Rissalaten kan med fordel bruges dagen efter.

  -   2005-01-01 01:01:01
Herlig anerledes rissalat