Bogense Maskintorsk
Hovedingrediens : TorskeFisk - Diverse torsk Oprindelsesland : Danmark Indsendt : Red : |
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog |
|
Løgene skæres i halve ringe og sellerien i strimler som blancheres et par minutter. Dryppes af og lægges i et smurt ildfast fad.
Torskesteak på 1 1/2 cm eller fileter krydres med salt og peber og vendes i mel. Lægges oven på grøntsagerne. Hvidvin, fløde og karry røres sammen og hældes ved. Retten dækkes med smørklatter. Steges i ovnen 30-40 minutter ved 200 grader C. alm. ovn. Serveres med kogte kartofler. Tips: Der kan bruges fintsnittet bladselleri i stedt for knoldselleri. |
|
Opskriften er vist 84310 gange,
og udskrevet 1816 gange. Bedømmelse af denne opskrift: 3.1 (15 stemmer) |
|
Kommentarer anonym - 2024-01-05 17:11:17 Ang. rettens oprindelse har jeg hørt historien fortalt sådan, at fiskerne anrettede den på den varme skibsmotor (= "maskine"). Det var en billig ret - torskene fangede man selv og selleri var en af de grøntsager, der groede godt i det salte klima tæt ved vandet. Lars - 2019-10-18 16:08:40 jeg bruger Bogense maskintorsk som inspiration, så jeg bytter selleri ( som jeg ikke er så glad for ) med kartofler og skærer lidt ned på løg indholdet ( grundet CO2 udslip, biogas ) ellers følger jeg opskriften. Jeg håber ikke det er blasfemi. vi spiser maskintorsk 5-6 gange om året, her i Esbjerg. Mogens - 2018-02-07 15:49:00 Som 13-årig, i 1967, lærte jeg at lave retten med snittet hvidkål i stedet for selleri. Masser af smør og løg i bunden af et ildfast fad. Derpå lægges en hel renset torsk. Ovenpå lægges et tykt lag groft snittet hvidkål. Overfladen krydres med salt og peber, hvorpå der hældes 2,5 d piskefløde og sødmælk til kanten af retten. Det hele bages i ovnen ved 200 grader i ca. en halv time. Navnet "Maskintorsk" fik jeg at vide, var fordi den blev lavet i "maskinen" - altså i ovnen. Jørgen - 2012-06-12 18:15:50 Korrektion: Gammel dansk Ordbog (jf. Kaffe-, Koge-, Temaskine; gldgs.) apparat, hvori man i længere tid kan holde varmt vand (fx. til te ell. kaffe) paa kogepunktet; samovar; selvkoger. Maskin-torsk, en. (kog.) skiver af torsk kogt i smør under tæt laag (egl. i en særlig gryde med sprit under; jf. Maskine 1.2 slutn.). ---------------------------------------------- 1 god torsk ca. 5 pund ½ pund smør 1 selleri 3-4 små løg 3-4 laurbærblade ½ kop eddike salt, peber.( En sjat sherry !!) Torsken skæres i ca. 3 cm skiver og lægges i rindende vand i 20 min og tørres godt af. I en tykbundet gryde lægges i lag skiver af torsk, selleri, suppeurter, smør og løg samt laurbærblade. Der afsluttes med smør. Eddiken dryppes overalt for at holde torsken hvid og gøre benene møre. Gryden sættes i kog over svag varme. Simrer i et døgn. Tilbehør: små hvide kartofler og hvedebrød. Øl og brændevin. Glem alt om mit tidligere indlæg. Jørgen - 2012-06-11 22:23:30 Min morfar af gammel bogenseslægt: tykke skiver af torsk (kabliau) i gryde med selleri gulerødder og krydderier. Dækket med vand og en sjat sherry. SKAL SIMRE ET HELT DØGN, så var benene så møre, at de kunne spises med !! Jeg gætter på, at fiskerne på langfart fik en gryde med hjemmefra. Måske derfor navnet, hvis gryden stod over motoren. Andet forslag ?? Inge - 2009-10-10 10:15:12 Bogense maskintorsk er en egnsret fra bogense,helt tilbage fra 1800tallet.Man bruger ikke torskesteak,men torskefilet,selleri,løg og smør.Det ligges ikke i fad,men en stor gryde,lag på lag,med jåg over og der skal det så stå og småkoge mellem 30 og 50 min. Den rigtige opskrift findes også på nettet.....Prøv den Søren - 2009-08-27 21:38:13 Ja, det ville da være rart hvis man kunne få at vide hvad Bogense Maskintorsk så i virkeligheden er ;)Retten smagte i øvrigt godt! Per - 2009-02-28 13:02:50 Syntes det er lidt underligt at man skriver hvad det ikke er uden samtidig at skrive hvad bogense maskintorsk så er ? Eva - 2008-02-20 12:23:28 Enig med den første kommentar. Er selv Bogenser og dette er IKKE Bogense Maskintorsk. Pothuset - 2006-12-30 17:33:25 Beklager men dette har ikke et hak med rigtig Maskintorsk at gøre! |
Vælg den udskrift der passer dig bedst
Den skrabede, som er uden kommentar og uden beregning.
Den HELT skrabede, som er uden kommentar, uden beregning og uden billede.
Meget stor skrift
Den midellange, uden kommentar men med evt. beregning
Den lange, med både evt. beregningen og kommentarer, kan fylde mange sider
Hvis du kun skal bruge liste med ingredienserne