Hvid chokoladekage med kokos

Hvid chokoladekage med kokos, Opskrift, Alletiders, Kogebog
Antal: 8 Pers.

Kager i formRet : Kager i form - Diverse kager i form

Hovedingrediens : Diverse produkter - Chokolade

Ukendt oprindelseslandIndsendt af : Lars K.

Indsendt :      Red :

Ingredienser:
200 g.hvid chokolade
0.5 dl.piskefløde
25 g.smør
2 æggehvider
2 æggeblommer
2 hele æg
100 g.sukker
100 g.hvedemel
100 g.kokosmel
1 tsk.bagepulver
 
Opskrift:
Chokoladen smeltes med fløde og smør og køler af, til den er håndvarm.

Æggehviderne piskes stive.
I en større skål piskes æggeblommerne og de hele æg med sukker. Chokolademassen, mel, kokosmel og bagepulver røres i, og til sidst vendes de piskede hvider i dejen.

Dejen hældes i en smurt springform (ca. 22 cm) og bages ved 185 grader i ca. 40 min. midt i ovnen (alm. ovn). Prøv med en pind, om den er nok. Du skal checke farven efter ca. 30 min. og evt. sætte en plade ind over kagen, hvis den tager for meget farve.

Kagen skal køle helt af, inden den pyntes og skæres.

Kagen er en mellemting mellem en sukkerbrødskage og en fransk chokoladekage i konsistens. Den bliver måske ikke så pæn i toppen, men kan camoufleres med en drys flormelis.

Egner sig godt til dessert med syltet frugt og vaniljeis, flødeskum eller pisket Mathilde-creme.





karakterer:
Opskriften er vist 5782 gange,
og udskrevet 81 gange.

Bedømmelse af denne opskrift:
3    (2 stemmer)
1 2 3 4 5        
       (1=dårligst, 5=bedst)


Kommentar fra:

Kommentar:

Kommentaren skal godkendes før den bliver synlig
Kommentarer

  -   2016-09-11 16:39:44
den smager ikke af hvid chokolade