Kørvel kærlighed (Rom Kørvel sauce)

Kørvel kærlighed (Rom Kørvel sauce), Opskrift, Alletiders, Kogebog
Antal: 4 Pers

SaucerRet : Saucer - Diverse Varme Saucer / Sovser

Ukendt oprindelseslandIndsendt af : JJ

Indsendt :      Red :

Ingredienser:
2-3 dl.Rom (Gerne mørk rom)
6-8 spsk.Hvid balsamico
6 dl.oksefond
2-3 Skalotteløg
3-4 fedhvidløg
125 g.Smør (Rigeligt som Price siger)
 Frisk kørvel (rigeligt)
1 tsk.tørret estragon
 Salt
 Peber
 
Opskrift:
Smelt noget smør og svits løg og hvidløg. Kom balsamico, Estragon og godt med peber i og lad det koge ind til en "tyk pasta". Hæld nu rom i og bring det i kog.

Nu skal det simre til det er kogt kraftigt ind mindst halvdelen og helst ind til en tredjedel.

Hæld det hele igennem en si og evt. et viskestykke, hvis en hel "ren" sauce ønskes.

Tilbage i gryden med det og tilsæt nu oksefonden. Bring det igen i kog og lad det simre til mindst halvdelen er væk. Igen gerne helt ned til en tredjedel. Hvis en sauce mere ala en "glace" ønskes skal det koges yderligere ind.
Alt ovenstående kan fint gøres dagen før det skal bruges.

Inden servering bringes det igen i kog og en god klat smør tilsættes, ligesom der smages til med salt og peber.
5-10 minutter inden servering tilsættes let hakkede kørvelblade, der skal ikke spares.

Værsgo en fantastisk rom og kørvel sauce, som dine gæster garanteret ikke har smagt før.

Tip: Tilsæt 1/4 L piskefløde og du får en "rundere" sauce, det gør jeg selv.





karakterer:
Opskriften er vist 6303 gange,
og udskrevet 81 gange.

Bedømmelse af denne opskrift:
4.5    (2 stemmer)
1 2 3 4 5        
       (1=dårligst, 5=bedst)


Kommentar fra:

Kommentar:

Kommentaren skal godkendes før den bliver synlig
Kommentarer

Der er ikke tilføjet nogen kommentar til denne opskrift endnu