Rød linse Daal
Fryseegnet : Ukendt Indsendt af : Malene Indsendt : Red : |
|
|
Skyl linserne grundigt under rindende vand, kom dem i en gryde og dæk med vand, så der er vand cirka 1-2 cm højere end linserne. Tilsæt 1 tsk salt til linserne. Kog linserne i 20 minutter. Sørg for at røre i gryden jævnligt, da linserne nemt koger på bunden. Hvis du skulle løbe tør for vand, så tilsæt lidt hen ad vejen, men det er meningen, at linserne efter cirka 20 minutter er kogt til en tyk grød, hvor det ikke er nødvendigt at hælde vand fra.
Mens linserne koger varmes en pande op til middel høj varme. Kom 1 spsk olivenolie på og steg løgene blanke i cirka 5 minutter. Tilsæt herefter spidskommen, koriander, gurkemeje, chiliflager, cayennepeber og rød karrypasta. Krydderierne steges af på panden og efter cirka 1 minut tilsættes også hvidløg og ingefær. Når det hele har fået 1 minut på panden og alt har farve fra krydderierne tilsættes tomaterne sammen med en teskefuld salt. Det steges på panden ved middel varme indtil det er blevet kogt godt ud. Så tilsættes limesaften og blandingen simrer lidt på panden indtil linserne er kogt færdige. Så hælder man blandingen fra panden sammen med linserne og der tilsættes salt og peber efter smag. Når blandingen er stillet på bordet kan man komme friskhakket koriander på og lige røre imellem, det smager dejligt og ser flot ud. Vi spiser retten med fladbrød, som kan bruges som ske, til at spise dahl'en med. Fladbrødene laver jeg af vand, fuldkornshvedemel, almindelig hvedemel og lidt salt. Ruller dem tynde og bager dem på en meget varm pande uden fedtstof. Andre serverer dahl'en på ris eller med raita. Den kan også spises uden tilbehør, da linser mætter meget og længe. |
|
Opskriften er vist 7365 gange,
og udskrevet 96 gange. Bedømmelse af denne opskrift: 5 (4 stemmer) |
|
Kommentarer Der er ikke tilføjet nogen kommentar til denne opskrift endnu |
Vælg den udskrift der passer dig bedst
Den skrabede, som er uden kommentar og uden beregning.
Den HELT skrabede, som er uden kommentar, uden beregning og uden billede.
Meget stor skrift
Den midellange, uden kommentar men med evt. beregning
Den lange, med både evt. beregningen og kommentarer, kan fylde mange sider
Hvis du kun skal bruge liste med ingredienserne