Skippers Hede-rugbrød

Skippers Hede-rugbrød, Opskrift, Alletiders, Kogebog
Antal: 1 Brød

Brød boller kiksRet : Brød boller kiks - Diverse brød, boller og kiks

Hovedingrediens : Mel - Hvedemel

Ukendt oprindelseslandFryseegnet : Er fryseegnet

Indsendt af : Skipper57

Indsendt :      Red :

Ingredienser:
400 g.(Mørkt) Rugmel
200 g.Groft Rugmel
100 g.Hele Rugkerner el. andre korntyper (kan undlades)
40 g.Frisk gær
1 tsk.Honning el. Rørsukker
15 g.Salt eller 1 Spsk strøget
5 dl.Kærnemælk - lunken 30-35°C
1 Spsk.Eddike
1 Spsk.Citronsaft (frisk presset ½ citron)
0.5 tsk.koriander el. stødt spidskommen
 Olie til bageform
 
Opskrift:
Bemærkning; rugbrød er i min bog lavet med 100% rugmel og denne mel miks virker!

Gæren opløses i ¼ af kærnemælken samt Honning, hvile i 10-15 minutter, når det bobler er blandingen klar.
¾ af kærnemælken lunes langsomt til vrist varme, (dvs. en dråbe kærnemælk på vristen føles ikke varm ej heller kold). Blandes med gær miksturen.

Med en håndmikser på laveste omdrejninger (1), i en røreskål mikses melet, salt, eddike, citronsaft og koriander eller 'fornærmet' spidskommen.
Lav en fordybning i melet (som en vulkan) og tilsæt den lune gær/kærnemælk blanding.
Igen på laveste drejemoment (1) mikses brød-blandingen et par minutter - hvis håndmikser sej-trækker hæves håndmikseren omdrejninger til maksimum. Dejen mikses omkring 10 minutter (det er en meget våd dej - minder lidt om vindus kit).
Miks tiden er vigtig da du ønsker at bryde Gluten I melet ned, længere er bedre!

Dejen hviler på et lunt sted, tildækket med et viskestykke, i 20-25 minutter eller indtil dejen er hævet til dobbelt størrelse.
Dejen æltes/mikses igen 5-10 minutter ved at:
1) Ælte dejen på et mel strøget bord med en dejskraber, brødet formes til en kugle – her benytter man en hel del ekstra mel, hvilket kan gøre brødet lidt tørt.
Eller.
2) Skrab dejen ud i en brød-form smurt med olie og lidt mel (mel kan undlades).
Med en dejskraber - og en sløv kniv til at rense dejskraberen - formes brødet så ½ af formens højde er fyldt og hele formens bund er dækket, du behøver ikke at bekymre dig om dejen ikke er i et stykke, dejen er så våd at den skal nok flyde og fylde ud, uden at der kommer for mange luft huller i det endelige resultat.

Tildæk brødet og lad det efterhæve i 20-25 minutter eller indtil brødet er hævet til dobbelt størrelse.

Brødet snittes med et gitter mønster og stilles i midten af en forvarmet ovn

Bagetider:
Alm. ovn: 10 min 250°C, derefter 50 min 200°C
Varmluft: 10 min 200°C, derefter 50 min 170°C
Gas ovn: 10 min level 4-6, derefter 50 min level 2-3 (benyt evt. et ovn termometer, se alm. ovn temperatur)

Test brødet med en strikkepind efter 40 min og derefter hver 5. min. (I min ovn er bage tiden 40 min.)

Bemærkning: Dette brød har en lidt syrlig smag – ligesom bagerens brød i gamle dage - Skæres bedst dagen efter bagning og holder sig de næste 3-4 dage utildækket – med den skårne side nedad på skærebrættet.
Derefter indpakkes brødet i køkkenpapir og i en frysepose nu kan brødet holde sig i yderlige 3-4 dage.
Så er det langsomt på tide at stille brødet i køleskabet, herved vinder du 2-3 dage ekstra.

Note. Hvis skorpen er for hård for dine små tænder, pakker du det i køkkenpapir og plastpose efter brødet er kølet helt ned dvs. dagen efter bagning. Det samme gælder for rugbrød du ønsker at fryse ned.

Skal man vente en hel dag for at prøve smage? Svarret er nej, det er endnu ikke lykkes mig at vente så længe, dog er brødet nemmere at skære når det er helt koldt ca. 1-2 timer efter exit fra ovnen.

Tip. Jeg foretrækker at benytte Bio produkter, har dog ikke fremhævet samme da det kommer an på tegnepungen. Har prøvet "ikke bio brød" og personligt har jeg svært ved at smage forskel, men der er jo andre grunde til at benytte Bio.

Se også "Hede-rugbrød (Heidebrot)" original opskrift.





karakterer:
Opskriften er vist 3087 gange,
og udskrevet 90 gange.

Bedømmelse af denne opskrift:
4    (1 stemmer)
1 2 3 4 5        
       (1=dårligst, 5=bedst)


Kommentar fra:

Kommentar:

Kommentaren skal godkendes før den bliver synlig
Kommentarer

Der er ikke tilføjet nogen kommentar til denne opskrift endnu