Rugbrød på egen surdej - Luftig og let syrlig

Rugbrød på egen surdej - Luftig og let syrlig , Opskrift, Alletiders, Kogebog
Antal: 2 stk.

FrokostRet : Frokost - Frokostretter

Ukendt oprindelseslandFryseegnet : Er fryseegnet

Indsendt af : Lars Brøgger Christensen

Indsendt :     

Ingredienser:
 Dag 1:
 Opstart:
3 dl.vand
1 dl.hvedemel
1 dl.fuldkornshvedemel (grahamsmel)
1 dl.rugmel
 
 Dag 4:
 Iblødsætning af kerner:
7 dl.vand
330 g.knækkede rugkerner
165 g.solsikkekerner
165 g.hørfrø
 
 Lav endnu en iblødsætning i en anden skål:
3 dl.surdej fra dag 1
2 dl.vand
10 g.gær
450 g.rugmel
 
 Dag 5:
440 g.rugmel
2.5 spsk.havsalt
1.5 spsk.ahorn sirup
3.5 dl.vand
1 pilsner
 
Opskrift:
Dag 1:
Pisk alle tingene godt sammen, så der ikke er klumper i.
Kom surdejen i en plastbeholder med låg, men lad låget ligge løst på toppen af beholderen.
Lad surdejen stå på køkkenbordet i 4 dage, og pisk den igennem et par gange om dagen.
Efter de 4 dage bør surdejen være blevet lidt sur (smag på den) - er den ikke sur, skal den stå en dag eller to mere.
Dag 4:
Bland koldt vand, rugkerner, solsikkekerner og hørfrø sammen i en skål, dæk den med plast folie eller et låg, og lad iblødsætningen stå ved stuetemperatur i 16 - 24 timer.
Hæld 3 dl surdej og 1 dl vand i skålen, og opløs gæren heri. Bland rugmelet i væsken, og dæk dejen med plast folie eller låg.
OBS! Blandingen bliver meget tør - det er der ikke noget galt i.
Lad også denne skål stå ved stuetemperatur i 24 timer. De to iblødsætninger må ikke blandes sammen før næste dag.
Dag 5:
Bland de 2 iblødsætninger sammen, tilsæt rugmel, salt, vand, øl og ahorn sirup. Rør det hele godt sammen i et par minutter. Brug evt. piskeris med dejkroge.
Tag 3 dl af dejen fra til en ny surdej. Læg dejen i et syltetøjsglas og strø med lidt groft salt på toppen. Luk lufttæt med låg og placer dejen i køleskab indtil næste bagning. Ny bagning fortsættes herefter fra ”Dag 4”.

Fordel dejen i 2 forme a 2 liter, som forinden er smurt med smagsneutral olie (rapsolie eller solsikke olie), og lad dejen hæve et lunt sted, til den vokser op med 40-50 % det tager ca. 2-3 timer.
Bagning:
Indsæt brødene i kold ovn og bag ved 200 grader (over/under varme – ikke varmluft) i en time og femogfyrre minutter til to timer eller til der er opnået en kerne temperatur på 97 grader. Tildæk med bagepapir efter en times bagning.
Brødene tages ud af formene og placeres på rist straks efter bagning.





karakterer:
Opskriften er vist 5301 gange,
og udskrevet 92 gange.

Bedømmelse af denne opskrift:
4    (1 stemmer)
1 2 3 4 5        
       (1=dårligst, 5=bedst)


Kommentar fra:

Kommentar:

Kommentaren skal godkendes før den bliver synlig
Kommentarer

Der er ikke tilføjet nogen kommentar til denne opskrift endnu